Squash-Calzone | Squashrulle med kylling, salat og parmesanost
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
  • 1 mellem til stor squash
  • 400 gram forstegt kyllingbryst skåret i strimler
  • 4 æg
  • ½ spidskål
  • 250 gram små tomater
  • 1 gulerod
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 50 gram parmesanost eller mozzarellaost
  • 1-2 spsk tørret oregano
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skyl squashen. Strimmel squashen med et juliennejern eller riv den på et rivejern. Pres så meget væde ud af squashstrimlerne som muligt.
  3. Anbring den revne squash i en skål. Slå æggene ud i skålen, og tilføj salt, peber og oregano. Rør herefter squash-æggemassen godt rundt.
  4. Beklæd en bageplade med bagepapir, og fordel squash-æggemassen på bagepladen i et cirka 0,5 - 1 cm jævnt lag. Sæt bagepladen i ovnen, og bag squash-æggemassen i cirka 15 minutter.
  5. Tag den forbagte squash-æggemasse ud af ovnen, og fordel ⅔ af tomatpuréen, den stegte kylling, snittet spidskål, strimlet gulerod, 6-8 halve små tomater og ⅔ parmesanost på calzonens midte.
  6. Fold hver af siderne indover midten, ved at trække bagepapiret ind over midten. Bagepapiret løsnes herefter forsigtigt fra den foldede squash-calzonedej.
  7. Fordel resten af tomatpuréen og parmesanosten ovenpå squash-calzonens top, drys med oregano og bag herefter squash-calzonen i yderligere 5-10 minutter.
  8. Server squash-calzonen med resten af den snittede spidskål, halve tomater og strimlet gulerod.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/squash-calzone-squashrulle-med-kylling-spidskaal-tomat-og-parmesanost/