Skøn hummersuppe med ristede jomfruhummerhaler og frisk dild
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Holdbarhed: Suppen holder 4-5 dage i køleskabet og 4-6 måneder i fryseren.
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
  • 1-2 kg skaller fra jomfruhummerhaler
  • 600 gram pillede jomfruhummerhaler (uden skal)
  • 250 ml fløde (eller cremefine for færre kalorier)
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse tomatpure
  • 3-4 dråber fishsauce/fond
  • 1 flaske hvidvin
  • 2 dl vand
  • ½ økologisk citron til fintreven skræl og friskpresset saft
  • 25 gram smør + en ekstra klat smør
  • 1 god tot frisk dild
  • ½ tsk peber
  • ½ salt
Sådan gør du:
  1. Pil løg og hvidløg og skær begge dele i grove stykker.
  2. Find en stor gryde(skal have plads til skaller mm.), smelt smøret og tilsæt løg, hvidløg og tomatpure.
  3. Brun løg, hvidløg og tomatpure af i et par minutter, hvorefter jomfruhummerskallerne tilsættes gryden.
  4. Rist/brun jomfruhummerskallerne godt igennem under jævnlig omrøring i yderligere fem minutter.
  5. Herefter tilsættes vand, hvidvin, fishsauce/fond, citronskal og saft til gryden. Lad grydens indhold simrekoge i ca. 15 minutter, hvorefter du slukker for gryden og lader den stå at trække i en halv times tid.
  6. Efter en halv times tid, sigtes grydens indhold for skaller mm. Sæt gryden over varmen igen og reducer indholdet yderligere efter smag og behag. Smag til med salt og peber.
  7. Inden servering tilsættes fløde til den reducerede mængde hummersuppe.
  8. Imens fløden runder hummersuppen af, bringes vand i kog en passende gryde i kog og jomfruhummerne tilsættes. Pocher (kog kort) jomfruhummerne i 30 - 60 sekunder, hvorefter de tages op og køles af indtil varmen tillader, at du med fingrene kan fjerne skallerne.
  9. Grib en pande og tilsæt en smørklat. Pres et fed hvidløj ud i smørret, og svits hurtigt(max 30-60 sekunder) de pillede jomfruhummerhaler af. Tilføj et skvæt citron, lidt salt og peber, hvorefter jomfruhummerhaler tages af panden.
  10. Fordel hummersuppen i fire tallerkener, og server hummersuppen med ristede jomfruhummerhaler og en tot frisk dild.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/hummersuppe-ristede-jomfruhummerhaler/