Saftige oksesteaks, stegte champignoner og blomkåls- og broccolibuketter
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
  • 4 stk 150-200 grams Black Angus oksesteaks eller tilsvarende
  • 1 stk broccoli
  • 1 stk blomkål
  • 500 gram champignoner
  • 1 spsk smør til stegning af champignonerne
Hvidløgs-persillesmør (kan undlades eller minimeres for færre kalorier)
  • Smør til persille-hvidløgssmør (kan udskiftes med fløde- eller friskost for færre kalorier)
  • 1 god dusk frisk persille
  • 2-4 store fed hvidløg
  • ½ tsk sort peber
  • ½ tsk salt
Sådan gør du:
Sådan tilbereder du saftige oksesteaks på panden
  1. Grib en stor pande, og lad en klat smør smelte på panden ved høj varme. Når smørret er smeltet, krydres dine oksesteaks og lægges ned i smørret.
  2. Giv oksesteaksene 1 minut på hver side ved høj varme. Skru ned for kogepladen, og giv dine oksesteaks 1 minut mere på hver side.
  3. Lad herefter dine saftige oksesteaks hvile i 5 minutter på et skærebræt.
Sådan tilbereder du saftige oksesteaks i Sous Vide
  1. Tænd din Sous Vide på 54 grader (rød til rosa).
  2. Krydr dine oksesteaks og vakuumpak så de fire oksesteaks. Læg dem i Sous Vide i 2 timer.
  3. Efter 2 timer tages de fire oksesteaks op af din Sous Vide. Vakuumpakningen fjernes og de fire oksesteaks steges evt. lynhurtigt (max 15-20 sekunder) i en klat smeltet smør på en pande.
Sådan laver du hvidløgs-persillesmør (kan undlades eller minimeres for færre kalorier)
  1. Tag en passende mængde smør ud 15 minutter før, du vil lave persille-hvidløgssmørret.
  2. Rens og hak den friske persille fint og pres hvidløgene ned i den nu bløde smør. Tilføj gerne lidt hav- eller stensalt i smørret, bland ingredienserne godt rundt og frys smørret ned.
Sådan tilbereder du champignoner, blomkål og broccoli
  1. Rens og skær buketter af blomkål og broccoli og læg buketterne i en gryde med 1-2 cm vand, og kog buketterne i cirka 8-10 minutter.
  2. Rens og steg champignonerne ved høj varme på en pande i smør. Anvend gerne panden, hvorpå du afslutningsvis stegte dine saftige oksesteaks.
  3. Anret de saftige oksesteaks med de smørstegte champignoner og de dampede blomkål- og broccolibuketter på en tallerken. Server anretningen med persille-hvidløgssmør.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/sous-vide-tilberedt-oksesteak-smoerstegte-svampe-dampet-groent/