Sprød ribbensteg med sovs, broccoli og squash-kål med pesto
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
  • 1 kg ribbensteg uden ben (1,5 kg hvis stegen er med ben)
  • 1-2 spsk fint salt
  • 1 tsk sort peber
  • 1 dl piskefløde 38% (kan erstattes med madlavningsfløde for færre kalorier)
  • 1 okse- eller svinebouillonterning
  • 1 broccoli
Squashpasta og spidskål med pesto og saltristede mandler
  • 200-300 gram squash
  • 200 gram spidskål
  • 1 god håndfuld frisk persille
  • 1 lille fed hvidløg
  • ½ dl olivenolie
  • 5 macadamianødder, cashewnødder eller parrenødder
  • 2 tsk parmesanost
  • 1 knivspidser salt
  • 1 knivspidser sort peber
  • + Saltristede mandler ( Find linket til opskriften ovenfor)
Sådan gør du:
Sådan laver du en sprød og saftig ribbenstegen - helt perfekt!
  1. Start med at tænde din ovn på 180 grader varmluft .
  2. Grib et skærebræt og læg ribbenstegen her på. Rids ribbenstegen op. Rids IKKE så dybt, at du kommer ned i kødet under fedtlaget. Det vil frigive kødsaft under stegningen, som gør det svært at få sværen sprød i det område på stegen.
  3. Grib en god portion fint salt, og fordel saltet ovenpå stegen, og sørg for at få godt med salt ned mellem alle sværene.
  4. Placer stegen i et fad eller en bradepande. Fuld cirka 1-2 dl vand i bradepanden. Sæt stegen i midten af ovnen og tilbered ribbenstegen i 45-55 minutter.
  5. Sæt så stegen i bunden af ovnen, og afslut tilberedning med 5-10 minutters grill. Hold godt øje med at stegen ikke får for meget og bliver sort!
Sådan laver du en lækker flæskestegssovs
  1. Efter 30-45 minutter hældes stegesky og fedt fra bradepanden/fadet i en kasserolle. Husk at fylde vand i bradepanden/fadet igen ellers kan ovnen begynde at ose.
  2. Krydr stegesky og fedt med et skud sort peber og bouillonterningen. Lad sovsen koge ind i nogle minutter ved høj varme. Skru herefter ned på middel varme, og tilsæt fløden til sovsen.
  3. Lad din flæskestegssovs simre, indtil resten af maden er klar.
  4. Smag sovsen til med salt, peber og evt. et par dryp kulør, hvis ikke farven er helt "rigtig".
Dampet broccoli
  1. Skyl og snit broccolien i buketter. Fyld en gryde med 1-2 cm vand, og damp broccolibuketterne i 5-7 minutter.
Squashpasta og spidskål med pesto og saltristede mandler
  1. Skyl og strimmel squashen med et juliennejern, spiralizer eller lignende.
  2. Snit spidskålen i tynde strimler.
  3. Bland olivenolie, persille, hvidløg, nødder, parmesanost, salt og peber. Blend ingredienserne sammen i en minihakker eller med stavblender.(Kan til nød laves manuelt med en kniv)
  4. Bland spidskål, squashpasta og pestoen i en skål og server med saltristede mandler.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/sproed-ribbensteg-sovs-dampet-broccoli-squash-kaal-pesto/