Sprød andebryst, squash med grønkålspesto og sprød rødkålssalat
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
Andebryst
  • 800 gram andebryst (typisk 3 stk berberiand eller 4 almindelige andebryster)
  • 1-2 tsk salt
  • 10 gram smør (kan udelades ved brug af slip-let pande)
Sprød rødkålssalat
  • ½ rødkål
  • 1 gulerod
  • 2 gode håndfulde frisk grønkål
  • 1 håndfuld valnødder
  • 1-2 spsk græskarkerner
Dressing til rødkålssalaten (kan erstattes med light dressing for færre kalorier)
  • 1 dl creme fraiche (kan udskiftes med let yoghurt for færre kalorier)
  • 1 økologisk lime (skal og saft herfra)
  • Krydderier: Paprika, salt, friskkværnet peber, timian (vælg gerne selv)
Squash med grønkålspesto(alternativt den nemme: Køb en færdig pesto)
  • 1 squash
  • 1-2 håndfulde frisk grønkål
  • 5 spsk olivenolie
  • 5 macadamia-, brazil(parre), eller valnødder
  • 2 tsk parmesanost
  • 1 knsp salt
  • 1 knsp friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
Sådan tilberedes du andebryster helt perfekt (måske verdens bedste opskrift)
  1. Rids skindet på andebrysterne og krydr med salt. (OBS: Undgå helst at ridse ned i kødet)
  2. Giv en stor pande høj varme, smelt smørret og steg andebrysterne i 8 minutter på skindsiden.
  3. Skru ned til lav varme, og vend herefter andebrysterne om på kødsiden. Giv andebrysterne yderligere 8-10 minutter på denne side.
  4. Tag andebrysterne af, og lad dem hvile i 5 minutter inden udskæring og servering.
Sådan laves du en nem rødkålssalat med hjemmelavet dressing
  1. Tag en skål og bland dressingens ingredienser sammen.
  2. Skyl og snit rødkålen på den tyndeste indstilling på et mandolinjern.
  3. Skræl guleroden og riv den med et juliennejern, spiralizer eller lignende.
  4. Skyl grønkålen og skær den krøllede del af grønkålsbladene af. Snit de krøllede grønkålsblade i mindre stykker.
  5. Hæld rødkål, grønkål, gulerod og græskarkernerne i et serveringsfad.
  6. Bland alle ingredienserne til dressingen og vend et par skefulde af dressingen i rødkålssalaten.
  7. Top den sprøde rødkålssalat af med valnødder inden servering.
Sådan laves squash med grønkålspesto
  1. Skyl squashen og snit den i stave på et mandolinjern eller med kniv.
  2. Skyl grønkålen og skær stilken på bladende af.
  3. Hak/blend/purér grønkålsbladene med olivenolie, macadamianødder, parmesanost, salt og peber til det får en grødet pestokonsistens.
  4. Bland grønkålspestoen med squashstykkerne og server.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/smoerstegt-andebryst-squash-groenkaalspesto-sproed-roedkaalssalat/