Lammeburger - Grillet lammeculotte i mikroovnsbolle med salat og squash
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 2
Ingredienser:
  • 200-300 gram lammeculotte
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
  • evt. knust hvidløg og rosmarin (kan udelades)
  • 1 squash
  • 2-3 tomater
  • 10 cm agurk
  • 1 løg
  • 1 lille håndfuld salat fx iceberg
  • 50 gram flødeost
2 stk luftige og fiberrige burgerboller
  • 1 æg x 2
  • 1 tsk smør x 2
  • 3 spsk pofiber x 2
  • 2 spsk mandel- eller hasselnøddemel(jeg lavede det selv i minihakker) x 2
  • 2 tsk hør- eller sesamfrø x 2
  • ½ tsk bagepulver x 2
  • 2 knivspidser salt x 2
  • 1 tsk græskarkerner til drys / topping x 2
Sådan gør du:
  1. Tænd op i gasgrillen. Hvis ikke du har en grill, kan grillpande eller almindelig pande anvendes.
  2. Afpuds lammeculotten, rids krølfedtet og krydr det med salt, peber og evt. hvidløg og rosmarin.
  3. Når grillen er godt varm, lægges lammeculotten på grillen med krølfedtet nedad. Lad krølfedtet blive grillet sprødt og gyldent, hvorefter lammeculotten vendes og grillen skrues ned på lav varme.
  4. Når lammeculotten når en kernetemperatur på 56 grader(Stegetid ca. 12 - 15 minutter), tages culotten af grillen. Lad den trække 5 minutter inden udskæring.
Sådan laves burgerbollerne (følg opskriften to gange, for 2 boller)
  1. Find en skål, der kan give mikroovnsbollen en passende form.
  2. Læg smørklatten i skålen og giv skålen med smør 20-30 sekunder i mikroovnen, så smørret smelter.
  3. Bland det smeltede smør med de resterende ingredienserne, dog med undtagelse af græskarkernerne.
  4. Når alle ingredienserne er blandet godt, glattes bolledejen i bunden af skålen og drysses med græskarkernerne.
  5. Giv skålen med bolledejen 2 minutter i mikroovnen ved højeste effekt og voila, hvorefter din mikroovnstilberedte burgerbolle er klar.
  6. Afslutningsvist kan mikroovnsbollerne ristes af kortvarigt på grillen.
Sådan færdiglaves måltidet
  1. Skyl og riv squashen på et juliennejern, spiralizer eller lignende. Vend squashpastaen med en sjat ekstra jomfru olivenolie og giv så squashen et drys hav- eller stensalt inden servering.
  2. Skyl og snit tomat, agurk og salat. Skræl og snit løget til løgringe.
  3. Halver burgerbollerne og smør dem med flødeost. Fyld så burgerbollerne med salat, tomat, agurk, løg og skiveskåret grillet lammeculotte.
  4. Server lammeburgeren med squashpasta og ekstra tomat.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/lammeburger-grillet-lammeculotte-mikroovnsbolle-salat-squash/