Tunmousse-sandwiches » Sund sandwich-opskrift med sprød salat
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
Sprød blandet salat
  • 1 hjertesalat
  • 1 løg
  • 2 røde peberfrugter eller snackpebre
  • evt. dressing (vælg light eller let dressing for færre kalorier)
Cremet tunmousse
  • 2 dåser tun i vand eller olie
  • 1 løg
  • 2 dl creme fraiche 38% eller 18% (eller let yoghurt for færrest kalorier)
  • ½ økologisk citron (Saft og skal herfra)
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
4-6 Burgerboller
  • 4 æg
  • 2 dl hytteost
  • 1 dl kokosfibermel
  • 2 spsk loppefrøskaller (HUSK)
  • 1 dl blandede frø og kerner, hvor af ½ dl skal være enten hørfrø eller chiafrø
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk salt
  • + en lækker flødeost til at smøre på burgerbollerne
Sådan gør du:
Sådan laver du (glutenfri og LCHF-venlige) sandwichbrød og burgerboller
  1. Blend eller bland æg, hytteost, kokosfibermel, loppefrøskaller(HUSK), bagepulver og salt.
  2. Bland frøene og kernerne i brøddejen, og lad så brøddejen hvile i 8-10 minutter. Hviletiden gør at fibrene, frøene og kernerne, får tid til at suge væske til sig, samt gøre dejen mere sammenhængende.
  3. På en bageplade beklædt med bagepapir, formes 4-6 sandwich- /burgerboller af dejen. Drys sesamfrø på toppen af alle sandwich- /burgerbollerne.
  4. Sæt bagepladen i ovnen på 200 grader, og bag bollerne i 18-20 minutter til de er gyldne.
  5. Hold øje med brødene undervejs og byt evt. lidt rundt på brødenes placering, hvis ikke din ovn bager dem ensartet.
  6. Tag sandwich- /burgerbollerne ud af ovnen og lad dem køle af nogle minutter på en rist.
Sådan laves tunmoussen og salaten
  1. Dræn tunen for vand eller olie.
  2. Med en gaffel blandes tunen med fintsnittet løg, revet citronskal, citronsaft, creme fraiche, salt og peber.
  3. Skyl og snit alle salatingredienserne.
  4. Halver sandwichbollerne, smør dem med lækker flødeost, fyld salat og tunmousse i bollen. Server din tunsandwich med ekstra salat og evt. dressing.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/cremet-low-carb-tunmousse-sandwich-sproed-blandet-salat/