Smagfuld blomkåls-calzone med skinke, ost, tomatsovs, spinat & asparges
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
Blomkåls-calzone
  • 1 blomkål a' cirka 500-600 gram
  • 4 æg
  • 50 gram revet mozzarellaost
  • 2-3 tsk tørret oregano
  • 1½ tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
Tomatsovsen
  • 1 dl tomatpasata eller flåede tomater
  • 1 tsk paprika
  • 1 dusk frisk basilikum eller 2-3 tsk tørret basilikum
  • ½ tsk salt
Fyld til din blomkåls-calzone
  • 50 gram revet mozzarellaost
  • 300 gram skinkestrimler eller andet valgfrit kødfyld
  • 1-2 håndfulde skyllet frisk spinat
  • 4-5 grønne asparges
  • 1 snack-peber
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  2. Skyl blomkålen, og kør det igennem foodprocessorens mellemste rivejern, så du får lavet blomkålen til blomkålsris.
  3. Beklæd en bradepande med et stykke bagepapir. Fordel blomkålsrisene på bagepladen, sæt bagepladen i ovnen, og tilbered blomkålsrisene i 10 minutter. Vend jævnligt rundt i blomkålsrisene.
  4. Bland de varme blomkålsris med resten af calzone-ingredienserne, og spred blomkåls-oste-blandingen på bagepapiret i cirka 30 cm x 30 cm og i cirka 1 cm tykkelse.
  5. Sæt bradepanden tilbage i ovnen, og tilbered blomkåls-oste-blandingen yderligere 10 minutter.
  6. Mens blomkåls-oste-dejen tilberedes, knækkes bunden af de grønne asparges, hvorefter de blancheres med kogende vand. Snit efterfølgende de grønne asparges i små 2-3 centimeters stykker.
  7. Purer/bland ingredienserne til tomatsovsen i en skål med en stavblender.
  8. Tag bradepanden med den forbagte blomkåls-oste-blanding ud af ovnen. Fordel så tomatsovs, skinke, spinat, halvdelen af de snittede asparges, samt halvdelen af mozzarellaosten.
  9. Fold siderne af calzonen(blomkåls-oste-blandingen) ind over fyldet i midten. Dette gøres lettest ved at løfte i bagepapiret.
  10. Fordel så resten af mozzarellaosten, snittet snack-peber, de sidste snittede asparges, samt en drys oregano på calzonens top. Giv calzonen en sidste tur i ovnen i 10-12 minutter ved 200 grader varmluft.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/smagfuld-blomkaals-calzone-med-skinke-ost-tomatsovs-spinat-asparges/