Sprødstegte kyllingeoverlår med knoldsellerirøsti og saftig broccoli
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
Kyllingeoverlår
  • 1-1,5 kg frosne kyllingeoverlår
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • 1 tsk salt
Knoldsellerirøsti cirka 12 stk
  • ½ knoldselleri (cirka 500 gram)
  • 75 gram revet mozzarellaost
  • 2 æg
  • ½ tsk salt
  • 3 knsp friskkværnet peber
Dampet broccoli
  • 400-500 gram broccoli buketter
Sådan gør du:
Sådan laver du kyllingeoverlårene
  1. Tænd ovnen på 225 grader.
  2. Beklæd en bageplade med bagepapir, og fordel kyllingeoverlårene på bagepladen.
  3. Krydr kyllingeoverlårene med salt og peber (samt evt. andre krydderifavoritter). Sæt herefter kyllingen i ovnen.
  4. Efter 50-55 minutter er kyllingeoverlårene tilberedt færdig og skindet er sprødt.
Sådan laver du knoldsellerirøstiene
  1. Når kyllingeoverlårene er sat i ovnen, klargøres knoldsellerirøstiene.
  2. Med en kniv fjernes skrællen på knoldselleriet. Grovdel herefter knoldselleriet i mindre stykker.
  3. Kør stykkerne gennem din foodprocessors mellemste rivejern. Alternativt kan knoldselleristykkerne rives på et almindeligt rivejern.
  4. I en skål blandes det revne knoldselleri med æg, salt, peber og revet mozzarellaost.
  5. Beklæd en bageplade med bagepapir. Pres håndfulde af knoldselleri-æggemassen, så evt. overskydende væde forsvinder, og form så 12 knoldsellerirösti på bagepladen.
  6. Sæt dine knoldsellerirösti i ovnen, når der er cirka 20 minutter tilbage af bagetiden. Vend røstiene rundt efter 10 minutter, og lad dem bage færdig sammen med kyllingen.
  7. Server dine gyldne og sprøde knoldsellerirøsti med dine sprødstegte kyllingeoverlår og dampet broccoli.
Sådan tilbereder du dampet broccoli
  1. Når der er cirka 15 minutter tilbage inden spisetid, hældes 1 centimeter vand i bunden af en gryde.
  2. Tilsæt broccolibuketterne og bring vandet i kog.
  3. Efter cirka 4-5 minutter dampkogning, er broccolibuketterne klar til servering.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/sproedstegt-kyllingeoverlaar-med-knoldselleriroesti-og-dampet-broccoli/