Saftig oksebøf med ovnbagte knoldfritter, spinatsalat og pandesovs
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
Saftige oksebøffer
  • 4 x 200 grams oksebøffer fx af mørbrad, tyksteg eller lignende
  • 15 gram smør eller klaret smør
  • Salt, peber og evt. andre favoritkrydderier
Ovnbagte knoldfritter
  • 1 knoldselleri
  • 2-4 spsk olivenolie (jo mindre des færre kalorier)
  • Salt, peber og evt. andre favoritkrydderier
Pandesovs
  • Kraften på panden efter stegning af bøfferne
  • 3-4 spsk af den fede del fra en dåse kokosmælk
  • Tilføj evt. ekstra kraft fra fond, bouillon, samt et par dråber kulør for farve
Sprød spinatsalat
  • 2 store håndfulde frisk spinat
  • ½ snittet agurk
  • 2 håndfulde halverede snacktomater
  • 1 rød peberfrugt fintsnittet
  • 1 dl granatæblekerner (kan undlades, hvis din kostretning fx LCHF/KETO ikke tillader det)
  • 10 halve valnødder
Sådan gør du:
Sådan laver du de ovnbagte knoldfritter
  1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  2. Skær den yderste del af knoldsellerien, og snit knoldsellerien i fritter af cirka 2 x 2 x 10 centimeter.
  3. I en frysepose eller skål blandes knoldfritterne med olivenolie, salt, peber og andre krydderier.
  4. Beklæd en bradepande med bagepapir. Fordel knoldfritterne på pladen, og bag dem i 20-25 minutter.
Sådan laver du de saftige oksebøffer
  1. Giv en stor pande høj varme, og lad smørret brune af.
  2. Steg oksebøfferne ved høj varme i 4-5 minutter per side. Forkæl bøfferne med krydderier undervejs.
  3. Efter tilberedning, tages bøfferne af panden og pakkes ind i stanniol.
Sådan laves pandesovsen
  1. Tilføj den fede kokosmælk til panden, og lad saft og kraft fra oksebøffernes stegning koge ind sammen med kokosmælken til en lækker pandesovs.
Sådan laves den sprøde spinatsalat
  1. Den friske spinat, agurken, tomaterne og peberfrugten skyldes, snittes og blandes sammen. Herefter toppes salaten af med granatæblekerner og valnødder inden servering.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/saftig-okseboef-med-ovnbagte-knoldfritter-sproed-spinatsalat-og-pandesovs/