Kylling i karry med broccoli i blomkålsris og bønne-champignonmix
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
Kylling i karry
  • 800 gram kyllinginderfilet eller kyllingbrystfilet delt i fire
  • 1 stort løg (skrællet og fintsnittet)
  • 1 dåse kokosmælk (vi skal primært bruge den fede del, så ryst ikke dåsen)
  • 2-4 tsk karry alt afhængigt af styrke
  • 1-2 tsk gurkemeje (kan udelades)
  • 1 stk hønsebouillon terninger
  • 2 spsk smør eller kokosolie
  • Salt
Broccoli i blomkålsris
  • 400 gram blomkålsbuketter
  • 200 gram broccoli i små buketter
  • 1 tsk salt
Sesam sauteret bønne-champignonmix
  • 700 gram haricots verts bønner (gerne optøede)
  • 500 gram friske champignoner eller 2 glas i skiver
  • 1-2 spsk smør
  • 2-3 tsk sesamfrø
  • Salt
  • Peber
  • evt. andre spændende krydderier
Sådan gør du:
  1. Giv en stor pande høj varme, og lad smør eller kokosolie smelte.
  2. Brun kyllinginderfileterne af i cirka 1 minut på hver side, hvorefter de lægges af på en tallerken og dækkes til med stanniol/alufolie.
  3. Tilsæt karry og gurkemeje til pandens resterende varme fedtstof og svits krydderierne af i 20-30 sekunder.
  4. Tilføj det fintsnittede løg til panden, og sauter løgstykkerne i fedtstoffet med karry og gurkemeje.
  5. Tilføj cremen(den fede del) fra kokosmælken og bouillonterningen til panden. Skru pandens varme ned til lige over middel, og lad karrysovsen koge ind og samle sig under omrøring.
  6. Efter nogle minutter lægges de forstegte kyllinginderfileter tilbage på panden i karrysovsen. Lad Kyllingefileterne braisere i karrysovsen i yderligere 5 minutter inden servering.
Sådan laver du broccoli i blomkålsris
  1. Snit, riv, hak eller kør blomkålen gennem foodprocessoren (klart det nemmeste og hurtigste).
  2. Hæld blomkålsris og broccolibuketterne i en gryde og dæk til med vand. Lad blomkålsris og broccolibuketterne koge i 6-8 minutter.
  3. Hæld grydens indhold over i et dørslag eller en sigte, så vandet fjernes, og smag så blomkåls-broccoliblandingen til med salt og friskkværnet peber inden servering.
Sådan tilberedes sesam sauteret bønne-champignonmix
  1. Grib endnu en stor pande og giv den høj varme.
  2. Skyl og snit de friske champignoner i skiver. Anvender glas champignoner, drænes champignonerne for vand.
  3. Giv den varme pande en klat smør, og sauter de champignonerne i 5 minutter, mens du jævnligt vender rundt i champignonerne.
  4. Hæld derefter haricots verts bønner, sesamfrø, salt og peber på panden, og sauter det hele i yderligere 3-5 minutter.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/kylling-i-karry-med-broccoli-i-blomkaalsris-og-sauteret-boenne-champignonmix/