Lune fiskefrikadeller, lækre blinis med stenbiderrogn og let salat
 
Hands-on tid
Tilberedningstid
Total tid
 
Forfatter:
Antal portioner: 4
Ingredienser:
  • 800 gram torskefileter
  • 3 æg
  • 1 god dusk dild
  • 1 løg
  • 1 økologisk citron (skal og saft skal bruges)
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
  • 2-3 spsk pofiber (eller hvedemel, hvilket dog ikke er LCHF/KETO)
  • 2-3 tsk salt
  • 20 gram smør til stegning (mængden kan reduceres med slip-let pande)
Den blandede salat
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 200 gram snittet rødkål eller rød spidskål
  • 1 stor tomat
  • ½ gul peberfrugt
  • evt. dressing (Vælg en light for færre kalorier)
Ingredienser til 8 luftige blinis
  • 3 æg
  • 3-4 spsk pofiber (eller hvedemel, hvilket dog ikke er LCHF/KETO)
  • 1 tsk salt
  • 3 knsp bagepulver (kan udelades - giver mindre luftige blinis)
  • 15 gram smør til stegning (mængden kan reduceres med slip-let pande)
Topping til blinis
  • 100 gram stenbiderrogn eller ægte kaviar
  • 1 lille løg
  • 2-3 spsk cremefraiche (eller let neutral yoghurt for færre kalorier)
  • 2 knsp salt
  • 1 knsp friskværnet sort peber
  • ½ tsk citronsaft
Sådan gør du:
Sådan tilbereder du fiskefrikadellerne
  1. skræl løg og skyl dilden. Kør så begge dele en tur igennem kniven i din foodprocessor.
  2. Tilføj torsk, æg, saft og skal fra en halv citron, pofiber, salt og peber i foodprocessoren. Blend alle ingredienserne godt sammen i nogle minutter, så fiskefarsen får en fin og lækker konsistens.
  3. Smelt en smørklat på en stor pande ved middel-høj varme.
  4. Grib en spiseske, form fiskefrikadellerne og læg dem af på panden. Steg fiskefrikadellerne i 2-3 minutter per side til de er gyldne.
Sådan laver du den blandede salat
  1. Skyl alle grøntsagerne, riv rødkålen eller den røde spidskål på et mandolinjern, snit tomaten og peberfrugten og bland salaten.
Sådan laver du luftige blinis
  1. Bland eller blend ingredienserne til dine blinis, og lad dejen trække 1-2 minutter.
  2. Grib en stor pande, og lad en klat smør smelte ved middel varme.
  3. Rør dejen igennem en sidste gang, inden blinisdejen fordeles i små blinis/pandekager på den varme pande.
  4. Steg hver blinis i cirka 2 minutter på hver side, inden de lægges til afkøling på en tallerken.
Sådan laver du toppingen til dine blinis
  1. Rør cremefraichen sammen med citronsaft, salt og peber. Skræl og snit løget fint.
  2. Anret en portion cremefraiche på hver af blinis og top af med snitte løg, og stenbiderogn eller kaviar.
Recipe by 1000+ Opskrifter, Videoer og Artikler der inspirerer dig til et bedre liv! at https://levbedre.dk/lune-fiskefrikadeller-og-laekre-blinis-med-stenbiderrogn-dertil-en-sproed-salat/