Skyd dagen i gang med protein yoghurt
Prøv en nem, lækker og proteinrig yoghurt med frisk kiwi, mandler og græskarkerner som morgenmad eller mellemmåltid
De fleste af os har ikke alt for meget tid om morgenen. Derfor giver det mening at have nogle hurtige, nemme og fornuftige morgenmadsløsninger i baghånden fx en nem, sund og lækker proteinrig yoghurt som denne.
Opskriften er til dig der er i gang med vægttab, træner eller på anden måde gerne vil sikre dig optimale betingelser for kroppens muskelmasse fra dagens start.
Hvorfor en proteiner er vigtigt ift. vægttab
Proteiner (og styrketræning) er vigtigt for at bibeholde og opbygge kroppens muskelmasse – specielt i et vægttabsforløb. I et vægttabsforløb er vi i kalorieunderskud, og her ønsker vi at kroppen tærer så lidt som muligt på vores nuværende muskelmasse.
Den bedste sikring imod at miste muskelmasse i et vægttab, er at indtage en proteinrig kost kombineret med en form for styrketræning.
På den måde fortæller vi kroppen, at den skal fastholde muskelmasse og i stedet forbrænde fedt og kuldhydrat. I forhold til styrketræning, så støtter en proteinrig kost tillige op omkring muskelopbygningen.
Du kan selv lave dit eget twist på yoghurtopskrifterne i valget af smag på proteinpulveret, du vælger at anvende. Pointen er her, at proteinpulver kan anvendes som smagsgiver og ikke bare drikkes i de kendte proteinshakes.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 2 dl yoghurt (jo lavere fedtprocent, des færre kalorier)
- 1 scoop / 25-30 g. proteinpulver af valgfri smag (smag af bær af lækkert)
- 8-10 mandler
- 1 spsk græskarkerner
- 1 skrællet og snittet kiwi
- + ½ dl havregryn eller lignende (OBS. ikke LCHF, hvis du lever efter kostretning)
- Rør først yoghurt og proteinpulver sammen i en skål
- Bland så de resterende ingredienser i proteinyoghurten
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]