Start dagen med yoghurt og jordbær
Prøv min nemme og lækre opskrift på cremet græsk yoghurt med friske jordbær, valnødder og mandler » God som morgenmad eller dessert
Når årstiden byder på friske bær i alskens varianter, bør vi tage imod dem med kyshånd.
Personligt elsker jeg jordbær og den lækre opskrift her, er en af mine store favoritter, når det gælder morgenmads- og dessertforslag. Alt i alt et virkeligt frisk og lækkert måltid, der mætter både godt og længe.
Ønsker du vægttab, så vær OBS på kalorierne
Husk at både græsk yoghurt og nødder indeholder en del kalorier, som du naturligvis skal have plads til i dit samlede energibudget. Du kan fx vælge en lettere yoghurt, minimere nødderne og skrue op for mængden af jordbær for at reducere måltidets kalorier.
Er morgenmad dagens vigtigste måltid?
Ikke alle følersult om morgenen, men hvad så med “dagens vigtigste måltid”?
Det er individuelt, hvornår sulten melder sig. Du bør selv mærke efter og spise, når du er sulten, og stoppe når du er mæt. Er du ikke sulten om morgenen, så vent endelig med at spise til sulten melder sig, for morgenmad er IKKE dagens vigtigste måltid.
Vær dog opmærksom på denne kaloriefælde
Hvis du ved, at du skal på farten, og du på forhånd ved, at du er forhindret at spise et fornuftigt måltid i et givent tidsrum, hvor sulten plejer at melde sig, så giver det typisk mening at spise morgenmad i fraværet af sult.
Ved at spise et velsammensat (morgen)måltid, på trods af manglende sult, kan hjælpe os til at undgå energitætte mad- og snackfælder på tankstationer mm., samt imødekomme at du bliver ubehagelig sulten og måske kortluntet og irritabel overfor dine omgivelser.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 2 dl 10% fuldfed græsk yoghurt (eller let yoghurt for færre kalorier)
- 1 håndfuld friske jordbær
- 1 spsk malede hørfrø (kan udelades)
- 1 lille håndfuld blandede nødder fx mandler og valnødder
- 1 scoop / 25-30 g. proteinpulver kan tilføjes af valgfri smag
- Grib en skål og bland yoghurten med malede hørfrø og evt. proteinpulver(valgfrit).
- Skyld, rens og skær dine jordbær i halve eller kvarte, og bland dem i yoghurten.
- Top din yoghurt af med ekstra jordbær, samt valnødder og mandler.
- Så er der serveret.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]