DUMBBELL SHOULDER PRESS
Sådan træner du Dumbbell shoulder press, også kendt som “dumbbell military press” eller “dumbbell press,” der træner skuldrene og brystet
Dumbbell shoulder press er en effektiv øvelse, der træner skuldermusklerne, der inkluderer deltoideus (skuldermusklen), og deltoideus anterior (forside af skulderen). Endvidere bliver triceps (bagsiden af armen) og pektoralis (brystmusklen) trænet i mindre grad.
Styrketræningsøvelsen hjælper dig med at øge din styrke, muskelmasse, skulderstabilitet og balance. Desuden træner øvelsen også den funktionelle styrke, da den involverer at løfte en vægt over hovedet, hvilket er en bevægelse, der ofte laves i hverdagen.
Endelig, træner øvelsen ensidigt, hvilket kan hjælpe med at opdage og korrigere eventuelle muskelubalancer i skuldrene.
PRØV OGSÅ: SÅDAN TRÆNER DU ØVELSEN OVERHEAD BARBELL PRESS
Hvordan udføres øvelsen dumbbell shoulder press?
I videoen, viser jeg hvordan træningsøvelsen udføres trin-for-trin, men som supplement finder du herunder en trin-for-trin guide til at udføre dumbbell shoulder press korrekt.
- Start med at sidde på en stol eller bænk med ryggen mod ryglænet. Hold en håndvægt (dumbbell) i hver hånd hvilende på hvert knæ med albuerne bøjet.
- Løft håndvægtene op til skulderhøjde ved at trække og evt. skubbe fra med benene, som jeg viser dig i videoen, så håndvægtende kommer op og albuerne ud til siderne.
- Fra startpositionen presses håndvægtene op over hovedet ved at strække albuerne. Sørg for at holde din ryg og krop stille under hele bevægelsen.
- Sænk vægtene tilbage til skulderhøjde i startpositionen og gentag bevægelsen.
Det er vigtigt at holde en god form under øvelsen, så sørg for at holde kroppen stille og trække skulderbladene sammen, mens du løfter vægtene. Du kan også øve øvelsen med en lavere vægt for at forbedre din teknik.
Husk at varme op grundigt inden du går i gang og at starte med en lettere vægt , og øge gradvist vægten.
Fysisk aktivitet er en gave for din krop og dit sind ツ
SE OGSÅ: DE OVER 100 ANDRE GRATIS TRÆNINGSØVELSER HER
Rigtig god træning!
[mailmunch-form id="617934"]