FORBRÆNDER FASTET KREDSLØBSTRÆNING MERE FEDT?

Er fastet træning bedst?

Giver fastet kredsløbstræning egentlig en bedre fedtforbrænding, hvis du fx ønsker vægttab? » Det får du svaret på i dagens peptalk

Er der hold i påstanden eller er der blot tale om endnu en myte, der skaber forvirring, og i værste fald hæmmer os i at få motioneret, fordi vi ikke lige nåede det i fastet tilstand?

Inden du hopper til videoen for at få svaret eller leder videre efter svaret i artiklen her, giver jeg dig lige lidt mere kendskab til, hvad faste egentlig er. Du bliver også klogere på den nok mest hypede fastetype, der typisk omtales som 16/8 og “intermittent fasting”.

 

Hvad er faste egentlig?

Faste er oprindeligt en form for religiøs eller spirituel praksis, der involverer at afholde sig fra at spise og drikke i en periode.

Formålet med faste kan være forskelligt, men det kan fx være for at søge en nærmere forbindelse med Gud eller for at forbedre sin egen mentale og fysiske sundhed.

Der findes mange forskellige former for faste, som er mere eller mindre strenge.

Nogle former for faste involverer at afholde sig helt fra at spise og drikke, mens andre kun involverer at begrænse mængden af mad og drikke, man indtager i en periode. Der findes også fasteformer, hvor man kun spiser bestemte fødevarer, fx frugt og grøntsager.

 

Hvad er 16/8 faste i praksis?

16/8 faste, er også kendt som “intermitterende faste”, hvilket er en form for faste, hvor man indtager mad og drikke inden for en periode på 8 timer om dagen, hvorefter man afholder sig fra at spise og drikke i de resterende 16 timer.

Det kan fx betyde, at du spiser morgenmad, frokost og aftensmad inden for en periode på 8 timer, mens man afholder sig fra at spise og drikke i de resterende timer og om natten.

16/8 faste er blevet hypet en del i fitness- og slankemiljøet i de seneste år. Formålet med fasten er ofte at øge fedtforbrændingen, ved at indskrænke din spisning til et fastlåst spisevindue.

Det er vigtigt at nævne, at faste ikke skaber mirakler, og heller ikke fungerer for alle.

Det er altid en god idé at tale med en læge eller en anden sundhedsfagligt uddannet person, inden du begynder at kaste dig ud i fastperioder. Det er nemlig ikke altid at bevægegrundende er meningsfyldte og at faste er forsvarligt for dig.

 

Forbrænder fastet (kredsløbs)træning mere fedt?

Ja, du forbrænder sandsynligvis mere fedt, mens du træner, hvis du ikke har faster. Herved skal kroppen naturligvis mobilisere energi fra energidepoterne, men om du spiser morgenmad før eller efter din træning, giver det samme kalorieresultatet.

Jeg håber følgende eksempel giver mening for dig:

  • FASTET TRÆNING + MAD = (-200 kalorier +300 kalorier) = +100 Kalorier
  • Morgenmad + Træning = (+300 kalorier -200 kalorier) = +100 Kalorier

For de fleste er det anbefalelsesværdigt at fralægge sig et fokus på fastet træning (og mange andre “fancy” metoder, og i stedet bruge fokus på at finde motionsglæde.

Du opnår kun holdbare resultater gennem holdbare indsatser, og derfor er motionsglæde ofte langt det vigtigste.

Den bedste træning, er jo selvsagt den du får klaret. 

 

Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…

 

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her