Fejler du (også) i dine tanker om sundhed?
Hvis ikke din vægt er i balance pt., skyldes det måske helt eller delvist dine fejlbehæftede tanker om sundhed og overbevisninger om mad
Hvad er sundhed egentlig i forhold til mad? Sundhed er en af de mest omdiskuterede emner overhovedet verden over. Det giver god mening, for det bør jo interessere enhver, hvordan vi bedst sikrer os at være sunde og raske – hele livet!
På trods af den enorme mængde tilgængelige viden, vi har til rådighed, så fejler over halvdelen af verdens befolkning nu i at holde sund vægtmæssig balance.
Årsagerne er talrige, men jeg vil i artiklen her fremhæve nogle typiske årsager.
Vores mad, er en afgørende brik i sundhedsdebatten. Allevegne blæses vi bagover omkring, hvilke madvare der er sunde og hvilke der er usunde. Over alt ses der eksempler på en sort/hvid-tænkning omkring sundhed, og tilgangen skaber ofte madstress.
Ingen bliver sund af at spise en gulerod, og ingen bliver usunde af at spise en enkelt is. Så langt håber jeg, at vi to kan blive enige. Vores sundhedsniveau skifter ikke som et tryk på en kontakt, hvor vi enten er sunde eller usunde.
Din (og min) sundhed handler om mængde og kontekst
Enten eller tilgangen til sundhed, vil enten udråbe dig som taber eller vinder – hele tiden. Netop derfor lykkes mange mennesker ikke i deres gentagende forsøg med vægttab. De prøver den ene slankekur efter den anden, men ender altid med fiasko.
Den eneste fællesnævner for alle dine fejlslagene slankeforsøg, er dig!
Hvis du altid vælger en sort/hvid tilgang som grundlæggende overbevisning bag ethvert slankeforsøg, så er det blot et spørgsmål om tid før du igen fejler. Er du enig?
Du kan sagtens være sund og opnå et holdbart vægttab, mens du spiser is, chokolade, chips, MacDonalds og drikker et glas vin eller en øl af og til. Det handler og mængden og konteksten, hvor i du nyder ovenstående (og mange flere fristende) sager.
Hvis du ser de nævne mad- og drikkevalg som “syndige”, “usunde” og “forbudte”, vil du konstant slå dig selv oven i hovedet, når du “kommer til” at nyde dem.
Det er ærgerligt, og typisk IKKE noget der bidrager positiv til vores overordnede glæde, velvære og sundhed hverken mentalt, fysisk eller socialt – tvært imod.
Sundhed er sjældent sort/hvid, men nuanceret
Sundhed er nuanceret – lige med undtagelse af kostudløste sygedomme og madallergier.
I tilfælde kostudløste sygedomme og madallergier, kan visse madvalg anskues sort/hvid, fordi noget mad kan være dissideret farligt for dig. Men ellers kan enhver slags mad- og drikkevarer fint indgå i en sund kost, en sund balance og et sundt vægttab.
Sundhed handler kun i mindre gad om enkeltstående mad- og drikkevarer, og om “hvad” vi spiser. Sundhed handler mere om “hvordan” og “hvorfor” vi spiser.
Du kan også lære eller genlære at nyde livets smagfulde fristelser i sunde mængder.
Jeg håber, artiklen her og alle mine mange andre inspirerende indlæg, vil hjælpe dig til at “glemme” din strikse opdeling af “forbudte” og “tilladte”, “sunde” og “usunde” mad- og drikkevare.
Øv dig i at reducere mængderne til sunde mængder, og nyd alt det, du nyder, elsker og holder af i livet.
Ha’ en skøn dag derude… 😉
// JC fra LEVBEDRE.DK
[mailmunch-form id="617934"]