HVORFOR ØL SPÆNDER BEN FOR DIT VÆGTTAB OG FEDER

HVORFOR ØL SPÆNDER BEN FOR DIT VÆGTTAB OG FEDER
HVORFOR ØL SPÆNDER BEN FOR DIT VÆGTTAB OG FEDER

ELSKER DU OGSÅ KOLDE ØL?

For mange er en iskold øl forbundet med hygge, socialt samvær og afslapning – selvsagt noget der nemt kan blive en vane

Men hvad nu hvis din øl-vane er en skjult faktor, der forhindrer dig i at opnå dine vægttabsmål, eller holde vægten stabil?

Øl og andre kalorierige drikkevarer kan have en større betydning for din vægtbalance, end du måske tror. Lad os dykke ned i, hvordan drikkekalorier påvirker vægten, og hvordan du kan nyde øl uden at saboterer dine sundhedsmål.

SE OGSÅ: DINE INDKØBSVANER GØR DIG FED, OVERVÆGTIG OG USUND

 

KALORIERNE I ØL KAN BLIVE EN VÆGTFÆLDE

Årsagen til, at øl kan bidrage til vægtøgning, er enkel: Kalorier indtaget gennem væske mætter langt dårligere end kalorier fra fast føde.

Det betyder, at du sagtens kan drikke 500 kalorier fra øl uden at føle dig særligt mæt, mens den samme mængde kalorier fra mad ville have haft en større effekt på din appetit.

For at sætte det i perspektiv indeholder en almindelig pilsner (0,5 liter) typisk mellem 200-250 kalorier, mens en specialøl kan have op mod 300-400 kalorier pr. flaske.

Hvis du drikker fire en fredag aften, svarer det let til et ekstra måltid – uden at du nødvendigvis registrerer det i din appetitregulering.

SE OGSÅ: SLANKETIPS » OPNÅ VÆGTTAB MED BEDRE SPISEVANER

 

HVORDAN DRIKKEKALORIER KAN STOPPE VÆGTTAB

Mæthedsfornemmelse og overspisning: Flydende kalorier registreres ikke på samme måde som kalorier fra fast mad. Dette kan føre til, at du spiser lige så meget mad oveni dine drikkekalorier, hvilket resulterer i et kalorieoverskud.

Skjulte kalorier over ugen: Mange tænker kun på de øl, de drikker i weekenden, men hvad med de små hverdagsøl? En enkelt om dagen løber hurtigt op til 1400-2000 ekstra kalorier om ugen – svarende til en hel dags madindtag.

Alkohol og forbrænding: Kroppen prioriterer at forbrænde alkohol frem for fedt og kulhydrater. Det betyder, at mens alkoholen er i dit system, bliver fedtforbrændingen midlertidigt sat på pause, hvilket kan bidrage til vægtøgning over tid.

Dårlige madvalg efter alkohol: Alkohol har en velkendt effekt på vores dømmekraft, hvilket ofte resulterer i, at vi træffer mindre sunde valg. Sent på aftenen efter et par øl kan en burger eller pizza virke uimodståelig – og det kan let føje yderligere 1000 kalorier til dagens regnskab.

SE OGSÅ: SÅDAN BRYDER DU “DÅRLIGE” OG SKABER “GODE” VANER

 

NYD ØL MED OMTANKE, MENS DU TABER DIG

At du ønsker at lykkes med vægttab, betyder ikke at du skal forbyde dem helt. Nøglen er at finde en balance, hvor du stadig kan nyde en øl, uden at det får uønskede konsekvenser for din vægt.

Vælg mindre portioner: Som et godt eksempel kan du gøre som min svigermor og bestille en lille fadøl (0,25 L) i stedet for en stor. Et simpelt trick, der halverer indtaget af kalorier uden at mindske nydelsen.

Drik med bevidsthed: Spørg dig selv: Drikker du øl, fordi du virkelig nyder det, eller er det blot en vane? Hvis du drikker for vanens skyld, kan det være en god ide at skære ned.

Bruger du øl som tørstslukker?: Hvis du ofte slukker tørsten i øl, kan du med fordel skifte nogle af dem ud med vand, te, kaffe eller sukkerfri sodavand.

Sæt et ugentligt øl-budget: Hvis du elsker øl, så beslut dig for, hvor mange du vil nyde om ugen, og hold dig til det. Det giver dig mulighed for at prioritere de øl, du virkelig ser frem til, i stedet for at drikke på autopilot.

Spis noget før du drikker: Et måltid med protein og fiber før du drikker, kan hjælpe med at holde sulten i skak og forhindre overspisning senere på aftenen.

SE OGSÅ: GØR DINE DRIKKEVANER DIG OVERVÆGTIG, TYK OG FED?

 

Øl kan være en del af en sund livsstil

At være opmærksom på dit indtag af drikkekalorier er en vigtig del af at opnå eller bevare en sund vægt.

Drikkekalorier er ikke i sig selv fjenden, men hvis du ofte drikker det i store mængder uden at tænke over det, kan det være en skjult faktor bag vægtøgning eller manglende vægttab.

Ved at være bevidst om dine valg og drikke med omtanke, kan du stadig nyde en kold øl uden at spolere dine sundhedsmål.

SE OGSÅ: KALORIEFÆLDEN DU MÅSKE OVERSER I DINE KAFFEVANER

 

Så skål – med måde!

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her