Sådan bryder du dine dårlige vaner, og opbygger nye gode vaner

BRYD DÅRLIGE VANER OG OPBYG GODE

Vi har nogle alle sammen. Vi har de gode og de dårlige. Bliv klogere på dine vaner og hvordan du skaber holdbare forandringer i dit liv.

I dagens video tager vi en snak om, hvad vaner er for en størrelse, hvorfor vores dårlige vaner ofte er besværlige at komme af med, og hvordan vi alligevel kan lykkes med at bryde dårlige vaner og opbygge gode vaner.

Vaneændringer udfordrer mange mennesker, og disciplinen kræver da også både tid, flid og tålmodighed at lykkes med, men umuligt er det ikke. Du kan gøre det meget nemmere at lykkes med vaneændringer med den rette vejledning, viden og de rette værktøjer.

I videoen og artiklen, hjælper jeg dig godt i gang med succesfuld vaneændringer, men jeg har mange flere guldkorn, jeg løbende deler ud af i alt, jeg deler.

 

Start helst ikke flere vaneændringer på én gang

Det første skridt er at være specifik om, hvilken vane man vil ændre. Det kan være en god idé at starte med at ændre på én vane ad gangen, så du ikke bliver overvældet. Det øger din sandsynlighed for at lykkes med din ønskede vaneændring.

Bliv også helt skarp på dig “HVORFOR”. Hvad vil du opnå med vaneændringen, og hvordan vil fremgang og fremskridt vise sig? Dette kan fastholde din motivation.

En anden vigtig strategi er at gøre vaneændringen så nem som muligt. Det kan fx være ved at planlægge, hvornår du vil udføre den nye vane, eller ved at sætte en vane-trigger op. Dit stikord til at minde dig om at udføre en ønsket vane-handling.

For mange er det hjælpsomt, effektivt og støttende at have en accountability-partner, der kan støtte og motivere til at holde fast i den nye vane. Din accountability-partner kan være en ven, partner eller en professionel sparringspartner fx en coach.

 

Beløn dig selv for dine fremskridt

Det er endvidere en god idé, at du belønne dig selv, når du når udvalgte milepæle på din vej hen i mod et mål eller en ønsket vaneændring.

Belønningen kan være en lille ting som en godbid eller en lækker kop kaffe, men det kan også være noget større, som fx at tage på en lille ferie, getaway eller en oplevelse. Vores hjerne elsker positive belønninger, og dette kan hjælpe dig til at fastholde motivationen.

Det er også vigtigt at være tålmodig og ikke forvente, at du kan ændre en vane fra den ene dag til den anden. De fleste vaneændringer tager typisk ikke kun 21 dage, men længere tid. Vær realistisk og giv dig selv den tid, der skal til for at ændre en vane.

SE OGSÅ: Hvorfor du IKKE skaber nye vaner på kun 21 dage

De vaner du har haft frem til i dag, er perfekt designet til at skabe den krop og det liv, du har opnået den dag i dag – og det tager tid at ændre på resultatet.

De aflede effekter af vores vaner kommer snigende:

  • Du står måske med en vægtudfordring pt. Det er ikke bare sket i løbet af natten, vel?
  • Du var måske engang i bedre form, men må erkende at kageformen har indhentet dig. Det er heller ikke sket i løbet af natten, vel?
  • Du er blevet en utrolig fraværende forælder, og måske en (lidt) for nærværende arbejdsnarkoman. Det er heller ikke sket natten over, vel?

Uanset hvilken livssituation, vi står i på nuværende tidspunkt, er den med stor sandsynlighed blevet skabt af eller kraftigt påvirket af vores vaner.

Hvis det var dig der vandt 27 millioner i Lotto i går, kan det naturligvis føles som om det skete i løbet af natten. Men dine Lotto-spillevaner har med stor sandsynlighed været en del af dit liv i årevis, og nu ramte heldet dig.

TILLYKKE I SÅ FALD

Pointen er, ikke at du skal spille mere Lotto, men at vi med fordel kan rette fokus på vores ikke støttende vaner i livet, og arbejde målrettet med at forbedre dem.

Hvad end vi ønsker et holdbart vægttab, at forbedre formen, skabe en flot have til sommer eller noget fjerde, så skal der styr på processen (vanerne).

Jeg håber, du finder dagens video hjælpsom, og har mod på bevidst at arbejde med dine vaner, så du kan skabe det liv, du drømmer om!

 

✊ LEV BEDRE » FÅ DET TIL AT SKE – ét skridt ad gangen!

❤️ SAMMEN GØR VI EN FORSKEL » LIKE, DEL & ABONNÉR

✅ DIN STØTTE BETYDER ALT » TUSINDE TAK

 

Få vejledning, viden og værktøjer til at lykkes i 2023

KUN FÅ LEDIGE PLADSER

 

Please enter your comment!
Please enter your name here