OM GRAZING ELLER AT GRÆSSE
Grazing eller „at græsse‟ på dansk, er en ofte overset vane, der nemt kan lede til vægtproblemer, fedme og overvægt
Forestil dig en ko på en mark. Den græsser hele dagen, tager en bid her og en bid der, uden nogensinde at tage en reel pause fra at spise. Det lyder måske uskyldigt, men hvad hvis vi overfører denne adfærd til mennesker?
Dette fænomen kaldes „grazing‟ eller på dansk „at græsse‟ – en vane, hvor vi småspiser gennem hele dagen uden et egentligt måltidsmønster.
Mange mennesker opdager ikke engang, at de gør det, før vægten gradvist stiger over måneder og år. Mange „ser‟ først problemet, når fx garderoben er blevet for lille, eller kroppen får afledte bivirkninger som åndenød, skavanker og livsstilssygedomme.
SE OGSÅ: SPISEVANER TIL AT OPNÅ MADRO OG NATURLIGT VÆGTTAB
MAD SOM FØLGESVEND TIL FØLELSER
Ofte er småspisning ikke drevet af fysisk sult, men snarere af en reaktion på følelser som rastløshed, ensomhed, træthed, indre uro, sorg mm. Særligt på fridage, hvor der ikke er den samme struktur som på arbejdsdage – kan dette mønster forstærkes.
Der er ingen faste rammer, ingen planlagte pauser, og pludselig står man foran køleskabet, slikskabet, kageskuffen osv. igen og igen – næsten uden at have opdaget, hvordan man kom derhen.
Hvis dette lyder bekendt, er du langt fra alene. Mange oplever, at jo flere fridage de har, desto større bliver tendensen til at småspise.
Her er en særlig gruppe som pensionister, hjemmearbejdende eller personer med skiftende arbejdstider ofte i „farezonen‟. Dette især, fordi de har perioder i løbet af dagen uden en fast rytme.
SE OGSÅ: SLANKETIPS » OPNÅ VÆGTTAB MED BEDRE SPISEVANER
HVORFOR GRAZING LEDER TIL OVERVÆGT
Selvom man ikke overspiser i én stor omgang, fører den konstante småspisning dagligt nemt til et samlet kalorieoverskud. Små portioner nødder, en håndfuld kiks, en bid af en chokoladebar – det hele tæller.
Småspisningen skaber sjældent en reel mæthedsfornemmelse og tilfredshed, hvilket ofte gør at man fortsætter med at spise. Det betyder, at kroppen ikke får de naturlige pauser til at forbrænde energi, og de ekstra kalorier sætter sig som overskydende vægt.
Ønsker du andre resultater, er det på tide, at du skaber fornyet bevidsthed og arbejder på et vanebrud ift. dine pt. ikke støttende spisevaner. Lad os dykke ned i, hvordan du helt konkret bryder din dårlige spisevane.
SE OGSÅ: NEM GUIDE TIL BEDRE SPISEVANER OG VARIGT VÆGTTAB
SÅDAN STOPPER DU MED „AT GRÆSSE‟
Heldigvis er der meget, du kan gøre for at bryde mønsteret og tage kontrollen over dine spisevaner. Herunder finder du en liste med oplagte indsatspunkter, der hjælper langt de fleste mennesker til at få styr på vægten og skabe bedre spisevaner.
Skab bevidsthed om dine spisevaner – Begynd at lægge mærke til, hvornår og hvorfor du småspiser. Er det af kedsomhed? Uro? Tristhed? Tag gerne billeder af alt, du spiser. Eller notér alle dine spisemønstre, så du bliver mere opmærksom.
Trim dit hjem for madfælder – Gør det besværligt at snacke ved at fjerne skåle med nødder, kiks og slik fra synsfeltet. Læg snacks i aflåste skabe eller poser med stramme knuder, så det kræver en ekstra indsats at få fat i dem. Smid ud om nødvendigt.
Skab struktur i din dag – Planlæg dine måltider og mellemmåltider på faste tidspunkter. Når du ved, hvornår du skal spise næste gang, mindsker du risikoen for at spise impulsivt. Spis på faste tidspunkter, og spis ikke udenfor – skab et fast måltidsmønster.
Erstat småspisning med andre aktiviteter – Når du mærker trangen til at græsse, så prøv i stedet at gå en tur, drikke et glas vand, lave en kort meditation eller tage et par dybe vejrtrækninger. Skriv fx Post-it’s med selvkærlige påmindelser rundt omkring.
Gør synligheden og tilgængeligheden besværlig eller umulig – Hvis du har svært ved at styre dit snackforbrug, så pak dem væk i besværlige og usynlige i beholdere eller læg dem i fryseren, så det kræver en ekstra indsats at få fat i dem.
Træn din ”tænker” – Når vi gør det sværere at småspise, aktiverer vi den del af hjernen, der træffer bevidste valg frem for at handle på autopilot. Øget besvær kan være en effektiv strategi til at skabe bedre vaner.
SE OGSÅ: SYNLIGGØR SPISEVANERNE OG OPNÅ HOLDBART VÆGTTAB
VEJEN TIL EN SUNDERE HVERDAG
At bryde med småspisning handler ikke om forbud, men om bevidste valg. Når du begynder at opdage dine mønstre og spisevaner, skabe struktur og gøre det sværere at falde i „fælden‟, vil du langsomt, men sikkert tage kontrollen tilbage.
Så næste gang du mærker trangen til at tage en hurtig snack, spørg dig selv: Er jeg sulten – eller er det bare en vane?
Dit første skridt starter i dag. Hvad vil du gøre anderledes?
SE OGSÅ: FÅ STYR PÅ DINE TV-SNACKING, HVIS DU ØNSKER VÆGTTAB
