NEM OPSKRIFT PÅ CHIAGRØD
Prøv min opskrift på cremet chiagrød med kokosmælk, mandler, hørfrø og blåbær » Proteinrig, nem og lækker morgenmad
Godmorgen. Jeg håber, du har sovet skønt, er super frisk, og har mod på at udfordre dine smagsløg på en ny og spændende måde?
Det trængte jeg selv til, da jeg udviklede opskriften her. Jeg er nysgerrig på mad, og deler gladeligt med dig.
Hvis ikke du har prøvet chiagrød før, så få prøvet denne super nemme opskrift af. Med et minimum af ingredienser, kan du lave to cremede portioner chiagrød, som vil mætte dig behageligt i mange timer.
CHIAGRØD MED SKYR, MÆLK, YOGHURT
Er du ikke så meget til kokossmagen, kan kokosmælken skiftes ud med skyr, mælk, yoghurt, mandelmælk, havremælk (eller anden plantemælk). Du kan også toppe din chiagrød af med havregryn, samt evt. alternativ mysli, hvis du spiser det.
For det ikke skal være løgn, kan chiagrød også laves med vand, hvis du søger en helt smagsløs chiagrød fra opskriftens våde ingrediens. Prøv dig frem – nu har du i hvert fald en masse interessante forslag, som du kan afprøve i dit eget køkken.
Chiagrød som variation i dit morgenmadsudvalg
Ind imellem trænger vi alle til variation i de måltider, vi spiser. Mit mål med denne opskrift, er at udfordre, inspirere og invitere dig til at prøve noget nyt. Jeg håber, du kan lide opskriften ellers kan du tjekke resten af morgenmadsopskrifterne ud her.
Tip! Dit valg af topping til chiagrøden kan varieres på utroligt mange måder. Jeg kan anbefale at du prøver med forskellige friske bær, nødder og knust knækbrødstopping.
Klik her » Prøv en knækbrødsopskrift, du helt sikkert vil elske!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 2 dl kokosmælk (light udgaven kan vælges for færre kalorier)
- 3 spsk chiafrø
- 2 tsk hørfrø
- 1 lille håndfuld mandler
- 1 lille håndfuld blåbær
- 1 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
- Dagen før du ønsker at nyde din cremede kokos-chiagrød, blandes kokosmælk, chiafrø og vaniljepulver i en skål og stilles i køleskabet til dagen efter.
- På dagen hvor kokos-chiagrøden skal nydes, røres grøden godt igennem, inden den hældes i serveringsskåle, og toppes af med blåbær, mandler og hørfrø.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO | VEGETAR
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]