Spænder drikkekalorier ben for din vægt?
Drikkekalorier løber hurtigere op, end de fleste tænker over, og det kan nemt koste dyrt på badevægten med (for) mange drikkekalorier.
Lad mig indledningsvist slå fast, at drikkekalorier ikke kun omfatter Coco-Cola, men gælder alle slags sukker-sodavand, juicer, din favorit latte, din “sunde” smoothie osv.
Beklager, hvis du sad med hænderne over hovedet i misforstået glæde.
For at forstå hvorfor drikkekalorier nemt kan spænde ben, og gør det for mange, så er det nødvendigt med en basisforståelse af vores krop. Rolig nu! Det bliver ikke langhåret. Du skal blot vide, at vi hver især dagligt forbruger en vis mængde kalorier.
LÆS OGSÅ: DRIKKEKALORIER KAN NEMT SPÆNDE BEN FOR DIT VÆGTTAB
Sådan fungerer vores daglige energibudget og kalorieregnskab
- Hvis vores daglige kalorieindtag overstiger vores daglige forbrug, tager vi på.
- Hvis vores daglige kalorieindtag ligger under vores daglige forbrug, taber vi os.
- Hvis vores daglige kalorieindtag matcher vores daglige forbrug, holdes vægten i ro.
Når vi (vælger) at drikke en (større) del af vores daglige kaloriebudget op, opnår vi ringe mæthed pr. kalorie. Herved ender vi nemmere i et kalorieoverskud, som igen øger sandsynligheden for vægtøgning på længere bane.
Jeg skriver (vælger), fordi mange nemt med tiden “luller” sig selv ind i vanens magt, hvor autopiloten har overtaget afgørende mad- og drikkevalg i hverdagen.
Når vi “bare” gør, som vi plejer
Uden omtanke for vores automatiske “dårlige” vaners negative konsekvenser, gør vi “bare” som vi plejer at gøre igen og igen. Langsomt, snigende, men sikkert over tid formes vores krop, vægt, sundhed og livskvalitet på uønskelige måder.
Når og hvis vi vågner op fra automatpiloten, har de fleste det med at handle drastisk, hvilket typisk er fuldstændig uholdbart. Typisk vil drastiske ændringer gøre vores hjerne til modstander, hvorfor mange igen dropper de ellers positive forandringer.
Kickstart ikke en ond fiaskocirkel igen og igen
Foretag kun små holdbare justeringer, ændringer og forbedringer, så du får skabt holdbare indsatser. For kun gennem holdbare indsatser, opnår du holdbare resultater!
Spørg dig selv inden du drikker og spiser: “Er det virkeligt kalorierne værd?”
Måske. Måske ikke. Valget er 100% dit. Bare husk at alle valg i livet har konsekvenser, som er positive eller negative for dine mål, ønsker, drømme, glæde, trivsel, livskvalitet osv.
SE OGSÅ: GLEM ALT OM QUICK FIXES OG GØR NOGET HOLDBART
Jeg håber, mine illustrationer, indlæg og videoer vil hjælpe dig godt på vej til at tage styringen (tilbage) i dit eget liv – ét skridt ad gangen!
Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne og hjælp andre godt på vej…
FÅ STYR PÅ DRIKKEKALORIERNE
[mailmunch-form id="617934"]