Opdeler du mad i sundt/usundt?
Oplever du at din samvittighed kan skifte fra god til dårlig lynhurtigt, når du spiser noget “usundt” eller “syndigt” fx en doughnuts?
Mange med et sundt/usundt mindset, oplever fx at en doughnut, et stykke morgenkage, en bid croissant eller lignende igangsætter dårlig samvittighed og en dominoeffekt af negative katastrofetanker, der typisk leder til endnu mere “usund” spisning.
Nej, det er ikke sikkert, at dine tendenser kan betegnes som en spiseforstyrrelse i klinisk forstand, men derfor kan dine spiseforstyrrende tendenser sagtens spænde ben for dig.
Ligesom diagnosticerede spiseforstyrrelser, kan du have (selvskabte) mentale madregler der påvirker dit generelle velbefindende negativt. Overvej fx engang, om små mængder “usundt”, “syndigt” eller “forkert” mad kan ødelægge hele din dag?
SE OGSÅ: Ligegyldig merspisning findes ikke » STOP, det gør en stor forskel!
Kan mad skifte din samvittighed fra god til dårlig?
Okay, når vi sidder til en julefrokost og har overspist for tredje gang i træk, så kan det måske retfærdiggøres at samvittigheden spiller os et puds, men fylder madregler og en madpåvirket samvittighed meget hos dig, så vær opmærksom!
Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis du oplever spiseforstyrrelser, da de kan være svære at tackle alene. Terapi og medicin kan være effektive behandlingsmuligheder for at hjælpe med at tackle spiseforstyrrelser og opnå en sund og afbalanceret livsstil.
SE OGSÅ: TRIGGERFOOD » Ingen fødevare, snack og fristelse ødelægger alt
Længere nede kan du læse mere om nogle typiske spiseforstyrrelser og blive klogere på, om dine tendenser kræver en hjælpende hånd.
Intet ødelægges af små mængder “usund” mad
“Usund”, “syndigt” og “forkert” mad indeholder typisk kalorierig mad, der indeholder fedt, sukker og salt, hvilket ofte gør maden hyper-velsmagende på alle måder.
Mens et overdrevent indtag af “usunde”, “syndige” og “forkerte” madvarer kan føre til overvægt og dårlig sundhed, så vil det altid afgøres af mængden.
Ja, “usund” mad kan påvirke vores krop negativt på mange måder, men med mindre du er allergisk, så kan du sagtens nyde al slags mad og drikke (inklusive “usunde”, “syndige” og “forkerte” madvarer) i sunde mængder, uden at ødelægge noget.
Du kan spise alt, mens du får styr på vægten, kropsformen og sundheden.
SE OGSÅ: Jo, “sund” mad kan (også) gør dig federe og forhindre vægttab
Mængder og dosering har en afgørende forskel
Det kan være nemmere sagt end oplevet, hvis de negative tankevaner er trænet gennem lang tid. Men ligesom du har trænet de negative tankevaner, der giver dårlig samvittighed, kan du begynde at lære at slippe tankevanerne igen!
Mængder og dosering har en afgørende forskel for alt i livet, så begynd at træne dig selv i at nyde små mængder af alt, du elsker!
Det kræver tid, flid og vedholdenhed at ændre vaner. Forvent derfor ikke at “problemet” er løst efter få dage, og heller ikke nødvendigvis med et enkelt indlæg som dette, desværre.
Har du brug for en hjælpende hånd? Så er det helt OK. Ræk ud efter en hjælpende hånd til at slippe ødelæggende tankevaner og handlemønstre, for de stjæler af dit gode liv!
SE OGSÅ: FÅ STYR PÅ DIN SUKKERTRANG OG DINE SUKKERVANER
Beskrivelser af nogle typiske spiseforstyrrelser
Tvangsmæssig overspisning involverer en ukontrolleret overspisning af større mængder mad end det, der normalt ville være nødvendigt for at opretholde en sund vægt. Typisk efterfuldt af en følelser som skyld, skam og dårlig samvittighed.
Anoreksi involverer en intens frygt for vægtøgning og en tvang til at begrænse sit daglige energiindtag i ekstrem grad. Ofte vil anoreksiens begrænsningerne i energiindtaget påvirke personens fysiske og mentale sundhed gradvist negativt over tid.
Bulimi involverer perioder med overspisning, efterfulgt af handlinger som opkastning eller brug af afføringsmidler for at undgå vægtøgning. Bulimi kan være svært at se for andre, da personen kan være normalvægtig og holde opkastninger mm. skjulte for andre.
Ortoreksi, også kendt som “sundhedsspisning”, involverer en tvang til at spise “sunde” eller “rene” fødevarer og at undgå bestemte fødevarer eller ingredienser, selv når det kan påvirke en persons fysiske og mentale sundhed.
Oplever du tendenser ovenfor hos dig selv eller nogen du kender?
Spiseforstyrrelser har ofte negativ indvirkning på en persons livskvalitet og kan medføre alvorlige fysiske, mentale og sociale konsekvenser bl.a.: vægtøgning, fejlernæring, dehydrering, depression, angst, ensomhed og selvmordsadfærd.
Derfor er det vigtigt, at du søger professionel hjælp, hvis du oplever tendenser til spiseforstyrrelser, da de kan være svære at tackle alene.
Jeg hepper på dig. Du kan godt!
[mailmunch-form id="617934"]