Lyst til forfriskende vanilje-“koldskål”?
Prøv min forfriskende LCHF/KETO-venlige opskrift på vanilje-“koldskål” med friske jordbær og nødder, og få dig en smagfuld oplevelse
I skrivende stund er vejret koldt, gråt og vådt. Absolut ikke det fedeste vejr, men lad os koncentrere os om, det vi kan have indflydelse på i stedet for. Ved at fokuserer på det i livet, som vi har kontrol over, så bruger vi alt andet lige vores energi bedst muligt.
Når sommersavnet i vinterhalvåret bliver for stort, kan du fx nyde en lækker omgang forfriskende koldskål, fyre op for nogle gedigne hakkebøffer i havegrillen eller hoppe rundt i shorts og t-shirt, fordi du måske har givet radiatorerne en ekstra varmegrad eller to.
All right, vi er helt enige om, det reelt ikke bliver sommer, men tricket kan være med til at gøre dine dage noget sjovere og dejligere. Vi er selv medskabere af det gode liv, vi ønsker.
Bring fornemmelsen af sommer indenfor – også selvom det er vinter.
Pssst… Jagter du forgæves rundt efter friske jordbær uden af finde nogle, så prøv de store supermarkeder. Hvis du ikke har heldet med dig, så blancher nogle frosne jordbær, og anvend dem i din koldskål.
Alternativt smager andre bær som fx blåbær eller hindbære også skønt.
PRØV OGSÅ: MINE ANDRE LCHF/KETO-VENLIGE DESSERTOPSKRIFTER
Hvorfor vælge LCHF/KETO-venlig koldskål?
Nogle lever efter en bestemt kostretning, der tilskynder få kulhydrater, mens andre har diabetes og ønsker ikke tilsat sukker. Jeg udviklede opskriften på “koldskål” i en 2-3 måneders periode, hvor jeg selv testede LCHF/KETO livsstilen.
VÆGTTAB: Vær OBS på at LCHF/KETO-venlige opskrifter typisk indeholder få kulhydrater, men ikke nødvendigvis færre kalorier end fx almindelig koldskål.
SE OGSÅ: Har du EGENTLIGT SUCCES (eller fiasko) med din kostretning?
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 2 dl græsk yoghurt (Jo lavere fedtprocent, des færre kalorier)
- 0,5 dl piskefløde (kan udskiftes med vand for færre kalorier)
- 1 dl vand
- 1 spsk citronsaft
- 1 strejf revet citronskal
- ½ tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
- 6-8 friske jordbær
- 2 spsk mandler
- Bland alle ingredienserne til vanilje-"koldskålen".
- Grib din stavblender og blend ingredienserne i 30-60 sekunder, til du har en luftig koldskålslignende yoghurt.
- Hak mandlerne groft, og snit jordbærerne i tynde skiver.
- Nyd den forfriskende vanilje-"koldskål" med skiver af friske jordbær og grofthakkede mandler.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]