ER DU OVERFOKUSET PÅ KOSTTILSKUD?
Dit overfokus på “de rigtige” kosttilskud og andre detaljer, kan meget nemt blive en benspænder for din succes og de resultater, du ønsker
Køb dit og køb dat, så opnår du nemme og hurtige resultater… NEJ! Spar dig selv for at købe flere nemme, hurtige og “over-lovende” kosttilskudsprodukter.
De største vindere af dine indkøb, er nemlig typisk producenterne. Vi forbrugere efterlades med en fladere pengepung fremfor det holdbare vægttab, den six-pack og de store guns, som indpakningen og markedsføringen ellers lovede os.
Din vej til holdbare resultater går gennem holdbare forandringer
Vejen til holdbare resultater sker gennem holdbare livsstilsændringer. Ofte vil du optimere din chancer markant for succes, ved at øge dit fokus på små forbedringer i forhold til dine mad-, motions- og livsstilsvaner – ikke dyrt købte kosttilskud.
Er det nemt? Nej. Skal der typisk mindre indsatser til, end du tror. Ja, overraskende tit.
Kosttilskud er, som navnet selv siger, “et tilskud til kosten”. Det er ikke et quick-fix, der løser dine og resten af verdens problemer hurtigt og anstrengelsesfrit, desværre.
SE OGSÅ: GLEM ALT OM QUICK FIXES OG GØR NOGET HOLDBART
Alverdens kosttilskud vil muligvis gøre en minimal forskel for dig, og på et tidspunkt kan udvalgte kosttilskud måske hjælpe dig til at opnå de sidste få procents kostoptimering.
Men kosttilskud bør ALDRIG være dit primære fokus som udgangspunkt – selvom det er nemmere og mere ligetil end at ændre, justere og forbedre dine vaner og din livsstil.
Vi mennesker er desværre nemme at narre/forføre, når vi står frustrerede steder i livet med lysegrønne håb om positive ændringer i vores livssituation. Her kan vi nemt lade os overtale til at investere i fiberpiller, udrensningste, og detoxkure mm. på abonnement, der lover guld og grønne skove
Drop dit overfokus på kosttilskud og andre små detaljer, der heller ikke gør den store forskel. Fokuser i stedet på det der virker – nemlig dine vaner, dine handlinger og din adfærd.
Invester i professionel hjælp, som gør dine svære forandringer nemmere at lykkes med. Ræk ud efter den hjælp, du har brug for, og skab holdbare resultater!
[mailmunch-form id="617934"]