Elsker du også rosastegt andebryst?
Lækker opskrift på rosastegt andebryst med havsalt og sesam-sauterede bønner » Nyd et nemt, sundt og lækkert måltid
Inden vi går til opskriften på andebryst, får du lige et spørgsmål, som jeg håber vil give dig noget godt refleksioner: Tænker du typisk din mad kompleks eller simpel?
Når jeg spørger, er det fordi, at måden vi tænker vores mad og måltider på nogle gange spænder ben for vores gode intentioner om at leve sundt, skabe bedre madvaner og forbedre vores livsstil.
Når vores (måske for høje) forventninger ikke indfries, demotiveres vi typisk.
Tænker du fx, at dine måltider skal bestå af mindst tre elementer, der skal bearbejdes på forskellig vis? Så står du sandsynligvis ikke kun med en krævende og måske uoverskuelig madlavning foran dig, men også med en stor opvask bagefter.
For høje forventningsniveauer kan nemt medvirke til, at du dropper madlavningen oftere og oftere, og i stedet falder i energitætte færdigretter, junkfood og andet take-away.
Vær realistisk i dine forventninger til dig selv ellers…
Når livet er i medvind, og vi er topmotiverede, kan vi klare krævende anstrengelser. Vi forpligter os til krævende madplaner og træningsprogrammer. Det hele lykkes måske også fint i noget tid, hvorefter livets medvind bliver til modvind og motivationen dykker.
Hvad gør du typisk, når forventningerne braser og motivationen dykker?
Her er det nemt af blive en del af gruppen, der dropper planer og programmer totalt. Alle de gode intentioner ryger i vasken, fordi vores slagplan (igen) ikke var designet til vores virkelighed, hvor både medvind og modvind, samt en svingende motivation eksisterer.
Design en slagplan der holder i den virkelige verden
“Sænk baren“, er det korte svar. Det lidt længere svar er: “Design en SLAGPLAN, du kan holde ved i både medgang og modgang. Skab muligheder for at komme nemt tilbage på sporet, når du fra tid til anden falder i eller afviger fra planen”
- Nu tænker du: “At sænke baren, vil få det til at tage længere tid at få resultater”.
- Så siger jeg: “Holdbare resultater er bedre, end en strategi til uholdbare resultater”.
Opnår du resultaterne, du ønsker? Hvis ikke, skal din slagplan forbedres, så den passer til dit liv, din hverdag og den virkelige verden, hvor både medgang og modgang eksisterer, og hvor motivationen går op og ned – ligesom bølgerne på havet.
Får du brug for hjælp til nå i mål, skabe varige forandringer og holdbare resultater, så hjælper jeg dig gerne med at lykkes – én gang for alle!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 800-1000 gram andebryst
- Havsalt (alternativt andet salt, du har ved hånden)
- 1000 gram haricots verts bønner (De skal gerne være optøet)
- 2 spsk smør eller ekstra jomfru olivenolie
- 2-3 spsk sesamfrø
- Salt
- Peber
- evt. andre spændende krydderier
- Grib en stor pande og giv den høj varme.
- Rids skindet på andebrysterne, uden at ridse ned i kødet.
- Forkæl det ridsede andeskind med cirka 1 tsk havsalt per andebryst. Gnup havsaltet godt ned i det ridsede andeskind.
- Læg nu andebrysterne med skindsiden nedad, og steg dem i 8-10 minutter ved høj varme.
- Herefter vendes skindsiden opad, og andebrysterne tilberedes i yderligere 6-8 minutter, ved middel varme.
- Tag andebrysterne af panden, og lad dem hvile i 5 minutter inden udskæring og servering.
- Grib endnu en stor pande og giv den høj varme.
- Når panden er godt varm, tilsættes olivenolie, bønner, sesamfrø, salt og peber til panden.
- Sauter bønnerne i 3-5 minutter, mens du jævnligt vender rundt i dem.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]