Mør flap-meat med ostegratineret blomkål og sprød rosenkålssalat

Mør flap-meat med ostegratineret blomkål og sprød rosenkålssalat
Mør flap-meat med ostegratineret blomkål og sprød rosenkålssalat

Har du smagt flap-meat?

Prøv min geniale gæste- fest- og weekendopskrift på mør flap-meat med ostegratineret blomkål og sprød rosenkålssalat

Kender du ikke Flap-meat? Flap-meat eller flap steak minder i strukturen meget om nabo-udskæringen flank steak, som du formentligt godt kender til. Den store forskel på ligger dog i mørheden, som er ret meget lig oksemørbrad.

 

Mør og lækker udskæring til fornuftige penge

Et sikkert valg – Du går ikke galt i byen, når du serverer udskæringen for skønne gæster, din familie eller din bedre halvdel.

Hvor kan udskæringen købes? Forvent ikke at finde udskæringen i supermarkedets kølediske. Spørg i stedet din lokale slagter eller slagterafdeling, om de har eller kan skaffe udskæringen hjem.

Alternativt kan udskæringen findes hos kødgrossister som fx Emborg.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Mør flap-meat med ostegratineret blomkål og sprød rosenkålssalat
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Flap-meat / Flap Steak
  • 800 - 1000 gram flap-meat / flap steak (Alternativt kan flank steak anvendes)
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
  • + andre af dine favoritkrydderier
  • 3-4 spsk smør til stegning
Ovnbagt ostegratineret blomkål med bacon
  • 1 blomkål
  • 200 gram bacon i tern
  • 100 gram parmesanost
  • 1 dl fløde (kan udelades eller udskiftes med madlavningsfløde)
Rosenkålssalat med sprød bacon, mandler og parmesanost
  • 500 gram friske rosenkål
  • 100 gram bacon i tern
  • 2 dl grofthakkede mandler
  • 50 gram parmesanost
Sådan gør du:
Sådan laver du den lækreste ovnbagte blomkål som tilbehør
  1. Tænd din ovn på 180 grader (almindelig ovn).
  2. På en stor pande steges baconternene sprøde (steg også de 200 gram bacontern, som skal anvendes i rosenkålssalaten.
  3. Skyl og skær blomkålen i mindre buketter. Fordel blomkålsbuketterne i et ildfast fad, og hæld fløden ud over blomkålsbuketterne. Top blomkålsbuketterne af med sprødstegt bacon og parmesanost.
  4. Bag blomkålen i ovnen 20-25 minutter ved 180 grader.
Sådan laver du den lækreste rosenkålssalat » nem tilbehørsopskrift
  1. Skyl rosenkålene og kør dem en tur gennem det mellemste rivejern i din foodprocesser.
  2. Vend de revne rosenkål med grofthakkede mandler, sprødstegt bacon og parmesanost.
  3. Giv rosenkålssalaten et skvæt citron, lidt salt og lidt peber. Server evt. rosenkålssalaten med dressing.
Sådan tilbereder du flap-meat / flap steak perfekt
  1. Giv en stor pande / grillpande / grill høj varme. Anvendes en pande, så vent med at lægge smørret på panden, til den er meget varm. Sørg derefter for at lægge din flap-meat ned i smørret, så snart det er smeltet. Krydr kødet med salt, peber og evt. andet under stegningen.
  2. Uagtet om du anvender pande eller grill, skal kødet steges i 2-3 minutter per side, hvorefter den tages af panden, og lægges til at hvile i 5 minutter inden servering.
  3. Anvender du stegetermometer skal du ramme en kernetemperatur på cirka 54-56 grader for rosa.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her