Spinatsalat med avocado, tomat, urtedressing og svinemørbrad

Spinatsalat med avocado, tomat og svinemørbrad » Nem Opskrift
Spinatsalat med avocado, tomaSpinatsalat med avocado, tomat og svinemørbrad » Nem Opskriftt og svinemørbrad » Nem Opskrift

Opskrift på nem spinatsalat

Nyd en spinatsalat med avocado, tomat, urtedressing og mørbrad som et sund hverdagsmåltid – Nem opskrift

Da jeg tilberedte dette måltid, anvendte jeg en svinemørbrad, jeg havde til overs fra dagen før. Nu er det jo ikke sikkert, du ligger inde med et stykke færdig-tilberedt svinemørbrad, og derfor tager opskriften udgangspunkt i, at du tilbereder din svinemørbrad fra bunden.

Alternativt kan tun, torskerogn, kippers eller makrel i tomat anvendes.

Hvis du af en eller anden grund ligger inden med en rest mørt kød fra dagen før, så kan du fint erstatte svinemørbraden i opskriften her. Jeg kan bl.a. anbefale kødstykker som fx flanksteak, oksemørbrad, samt culotte og cuvette fra lam, kalv eller okse.

Pssst… Ligger du inde med en rest kød, kan måltidet klares på under 15 minutter, hvilket kvalificerer måltidet som en MAX 15 MIN OPSKRIFT.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”

4.86 fra 1 stemmer
Spinatsalat med avocado, tomat og svinemørbrad » Nem Opskrift
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2
 
Ingredienser:
  • 300 gram svinemørbrad
  • 1 Avocado
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 1 håndfuld små tomater
  • ½ rød peber
  • 2 spsk græskarkerner
  • 1-2 tsk smør
  • Salt
  • Friskkværnet sort peber
Urtedressing (Køb evt. en færdiglavet)
  • 2 spsk creme fraiche
  • 1 tsk tørrede krydderurter bland fx timian, basilikum, oregano mm.
  • 1 tsk vand
  • 1 tsk citronsaft
Sådan gør du:
Sådan laver du svinemørbraden
  1. Grib en passende størrelse pande, stik panden en smørklat, og giv den høj varme.
  2. Når smøret er smeltet, steges svinemørbraden hele vejen rundt gennem cirka 12 minutter eller til centertemperaturen når 59 grader. Forkøl gerne svinemørbraden undervejs i stegningen med fx salt, peber og andre krydderier.
  3. Skær svinemørbraden i skiver eller tern, og lad det køle af nogle minutter, inden stykkerne lægges på salaten.
Sådan laver du spinatsalaten
  1. Skyl den friske spinat, ryst vandet af bladene, og anret spinaten som bund på tallerkenen.
  2. Halver avocadoen, fjern stenen, skrab avocadokødet ud med en stor ske, og skær halvdelene i både. Anret avocadobådene på spinatbladende.
  3. Halver de små tomater, og snit peberfrugten. Anret begge dele på spinatbladene.
  4. Fordel de afkølede stykker svinemørbrad, og drys en smule græskarkerne på toppen af salaten.
Sådan laver du urtedressingen
  1. I en lille skål blandes creme fraiche, krydderurter, vand og citronsaft.
  2. Fordele dressingen udover anretningen, og giv tallerkenen et skud salt og peber inden servering.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her