STOP MED AT BRUGE DIG SELV SOM SKRALDESPAND – NU!

STOP MED AT BRUGE DIG SELV SOM SKRALDESPAND - NU!
STOP MED AT BRUGE DIG SELV SOM SKRALDESPAND - NU!

DU ER IKKE EN SKRALDESPAND

Hvis du pt. bruger dig selv som skraldespand, er det formentligt umuligt at opnå vægttab og sundere vægtbalance

Mange har taget “at spise op”-vanen med sig fra barndommen, hvor der blev set ned på at levne, selvom man var mæt. Andre “bruge sig selv som skraldespand”, fordi de får for vane at spise “madrester” og “ryddet op”, når deres børn er gået fra bordet.

Det virker ubetydeligt at spise lidt ekstra her og der, men bruger du dig selv som skraldespand, koster det typisk dyrt på vægten over tid.

Slås du med vægten, ønsker vægttab og sundere vægtbalance, så kan dette være en stor benspænder. Stop i stedet spiseriet, når du er behageligt mæt. Spis ikke videre dine eller børnenes levninger herefter, for så spiser du ikke af sult og overspiser derfor.

Nej, der sker intet ved at gøre det af og til, men bliver tendensen til en spisevane, er resultatet typisk vægtøgning over tid.

SE OGSÅ: NEM GUIDE TIL BEDRE SPISEVANER OG VARIGT VÆGTTAB

 

DU REDER INGEN SULTNE BØRN I VERDEN

Du føler måske, du “løser” et problem lige nu og her ved at spise op, men i virkeligheden skaber og fastholder du et vægtproblem for dig selv. Og for at slå nogle af dine eventuelle heroiske overbevisninger ned en gang for alle…

  • Nej, du hjælper ingen nødstødte mennesker ude i verden ved at spise op.
  • Nej, vejret bliver ikke bedre i morgen, ved at du spiser op i dag.
  • Nej, du skal ikke spise op som voksen, fordi dine forældre påduttede det barndommen.

Men ja, du skal til gengæld være indstillet på at skifte kurs og arbejde med dine vaner ét skridt ad gangen. Øg bevidstheden om og prioriter at arbejde med bedre spisevaner, hvis du drømmer om vægttab og sundere vægtbalance.

SE OGSÅ: SLANKETIPS » OPNÅ VÆGTTAB MED BEDRE SPISEVANER

 

OVERSPISER DU UDEN AT TÆNKE OVER DET?

At spise mere end nødvendigt eller give efter for overspisning kan være en betydelig hindring for at opretholde en sund vægtbalance, eller opnå et holdbart vægttab. Måske du pt. overspiser uden at tænke over det, fordi du bruger dig selv som skraldespand.

Lad mig bøje i neon og opstille det i punktform, hvorfor du nemt kan spænde ben for dig selv, din vægt, vægtbalance og dit ønske om vægttab:

1. Kalorieoverskud: Spise vi mere, end kroppen har brug for, resulterer i kalorieoverskud, hvilket betyder, at du indtager flere kalorier, end du forbrænder. Dette overskud af kalorier fører med stor sandsynlighed til øget fedt- og vægtøgning over tid.

2. Mangel på bevidsthed: At spise “for meget” kan skyldes manglende opmærksomhed eller bevidsthed om dine spisevaner. Det er vigtigt at være opmærksom på dine sult- og mæthedsfornemmelser samt at lytte til din krops signaler for at undgå overspisning.

3. Følelsesmæssig spisning: Nogle gange kan overspisning skyldes følelsesmæssige faktorer som stress, kedsomhed eller tristhed. At bruge mad som et middel til at håndtere følelser føre til unødvendig overspisning og typisk en stigende vægt over tid.

4. Negative Konsekvenser: At spise mere, end din krop har brug for, kan have negative konsekvenser for dit helbred ud over vægtøgning, herunder fordøjelsesproblemer, træthed, lavere energiniveauer – og over tid alt for småt tøj i din garderobe.

SE OGSÅ: SPISER DU (OFTE) PÅ FØLELSER, BLIVER DU NEMMERE TYK

 

SÅDAN UNDGÅR DU ÆDEFÆLDEN

Gennem et målrettet arbejde med dine spisevaner, kan du undgå at bruge dig selv som  skraldespand. Bliv mere opmærksom på dine spisevaner og skab et sundere og mere bæredygtigt forhold til mad, der hjælper dig til at opnå succes med dit vægttabsmål.

  • Vær opmærksom på dine sult- og mæthedsfornemmelser og stop med at spise, når du føler dig tilfreds, ikke fuld.
  • Undgå at spise af kedsomhed eller følelsesmæssige årsager. Find alternative måder at håndtere dine følelser på, såsom motion, meditation eller hobbies.
  • Planlæg dine måltider og portioner i forvejen for at undgå at blive fristet til at overspise.
  • Øv dig i at være til stede under måltiderne og nyd hvert bid uden at blive distraheret af tv, telefon eller computer.

SE OGSÅ: SPISEVANER TIL AT OPNÅ MADRO OG NATURLIGT VÆGTTAB

Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…

 

FÅ STYR PÅ DINE DÅRLIGE SPISEVANER

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her