Tærte af kyllingefars med asparges, forårsløg og sprød bacon

Tærte af kyllingefars med asparges, forårsløg og bacon » Opskrift
Tærte af kyllingefars med asparges, forårsløg og bacon » Opskrift

Sund tærte af kyllingefars – uden mel

Sund, kalorielet og proteinrig tærteopskrift af kyllingefars med asparges, forårsløg og bacon (Glutenfri, KETO/LCHF-venlig)

Hvorfor lave en tærtebund af kyllingefars, tænker du måske? Fordi det smager himmelsk, øger proteinprocenten og typisk reducerer kalorieindholdet ift. traditionelle tærtebunde lavet af butterdej eller ingredienser som fx mel, smør, fløde osv.

Kyllingefars har en høj koncentration af magert protein. Proteiner er afgørende for opbygningen og vedligeholdelsen af muskelvæv og har også vist sig at have en positiv effekt på mæthed og stofskifte.

Ved at bruge kyllingefars som erstatning for en tærtebund lavet af mere kalorietunge ingredienser, såsom smør eller fløde, vil du typisk få mere mæthed pr. kalorie og reducere kalorierne i tærten, hvilket bl.a. er hjælpsomt ift. sundhed, vægttab og vægtbalance.

Protein er mere mættende end fx kulhydrater og fedt, hvilket kan hjælpe med at reducere trangen til at spise mere og derved bidrage til et sundere kalorieindtag.

Det er dog vigtigt at huske på, at en tærtebund lavet af kyllingefars ikke er en “mirakelkur” til vægttab eller vægtbalance. Det er stadig vigtigt, at du samlet set er i kalorieunderskud, hvis vægttab er målet, da kalorieunderskud forbliver forudsætningen for vægttab.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”

4.86 fra 1 stemmer
Tærte af kyllingefars med asparges, forårsløg og sprød bacon
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Tærte af kyllingefars i tærteform på cirka 24 cm i diameter
  • 500 gram kyllingefars
  • 100 gram bacon i skiver
  • 6-8 æg (afhængigt af størrelsen)
  • 250 gram / 1 bundt grønne asparges
  • 4 forårsløg
  • 2-3 små tomater
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
Sådan gør du:
  1. Tænd din ovn, og opvarm den til 200 grader.
  2. Opsmør en tærteform eller en springform med lidt smør, og pres kyllingefarsen godt ud i bunden og op ad kanterne i et tyndt lag på cirka 0,5 centimeter.
  3. Forbag din kyllingetærtebund i cirka 10 minutter.
  4. Når kyllingetærtebunden er i ovnen, skylles asparges og forårsløg. Knæk så bunden af aspargesene, og skær så både asparges og forårsløg i passende stykker.
  5. Imens tærtebunden forbages, steges også baconskiverne sprøde på en pande. Læg herefter din sprøde bacon af på et stykke køkkenrulle.
  6. Efter 10 minutter tages tærtebunden ud af ovnen. Fordel asparges og forårsløg i tærtebunden, og afslut med at tilføje knuste stykker bacon fra et par stykker af den sprødstegte bacon.
  7. Pisk æggene med salt og peber, og fordel æggemassen udover asparges, forårsløg og den knuste bacon. Hæld ikke æggemassen alt for tæt på tærtens kant.
  8. Sæt tærten i ovnen igen, hvor den bages i yderligere cirka 20-25 minutter, eller til æggemassen i tærten har sat sig.
  9. Server din tærte lavet på kyllingefars med sprøde baconskiver og skiver af tomater på toppen.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her