VÆR MERE NYSGERRIG OG FORELSK DIG I PROCESSEN

Vær mere nysgerrig og tålmodig

En lille PEPTALK om, hvorfor tålmodighed og nysgerrighed her vigtigt, men hvorfor nysgerrighed altid bør komme før tålmodighed.

Hvis ikke du har klarhed over, hvilken vej du vil, hvem du gerne vil være og hvad der vil hjælpe dig hen imod det gode liv – og hvad der ikke gør, så er det umådeligt svært og faktisk ret tilfældigt, om, hvornår, hvordan du lykkes.

Videoen er en invitation til at genfinde din “barnlige” nysgerrighed, og bruge den på at skabe, leve og fastholde det gode liv.

Alt for mange voksne har givet slip på nysgerrigheden i frygten for at træde forkert, vise sårbarhed og uvidenhed og opleve fejl- og fiaskofølelse.

Det er synd og skam, for netop gennem vores nysgerrighed og udforskning af det gode liv (naturligvis med risiko for at tage fejl, begå læring og få erfaring), at vi bliver bedre til at navigere og finde vores vej i det gode liv.

 

HVAD ER DET VÆRSTE DER KAN SKE?

Vær ærlig overfor dig selv – I de fleste situationer er de negative konsekvenser slet ikke så forfærdelige og uoprettelige, som vores umiddelbare fornemmelse og tanker giver udtryk for.

Brug nogle minutter på at trykprøve spørgsmålet, og lad dit mod gro ind i handling, fremfor at slippe dine drømme om forandring og forbedring.

Ja, det er nemmest bare at slippe drømmene igen, og gøre som du altid har gjort, men dette vil blot fastholde dig, fremfor at forbedre og forandre dit liv.

 

LÆR AT ELSKE I PROCESSEN

At lære at elske processen er vigtigt, fordi det er selve processen, der fører til resultatet.

Når du har en positiv indstilling og føler glæde og tilfredshed ved at være i processen og udføre processen aktiviteter, vil du kunne opleve glæde og tilfredshed hele vejen til målet. Du vi sandsynligvis også være mere tilbøjeligt til at være både effektiv og produktiv.

Hvis du derimod er resultatfokuseret og kun ser processen som en nødvendig forhindring for at nå målet, vil du nemmere kunne opleve frustration, kedsomhed, modstand og måske sågar på et tidspunkt opleve selvsabotage mod at udføre opgaverne.

Det kan nemt føre til, at du kun holder kursen mod målet i kort tid, hvorefter du dropper “projektet” igen.

Desuden kan du med en glad og positiv indstilling til processen lære mere og udvikle dine færdigheder og evner, mens du arbejder på opgaverne.

Du vil sandsynligvis turde være mere nysgerrig og åben over for at eksperimentere, tage risici, afprøve ting og tilgange og fejle, hvilket kan føre til større personlig og professionel vækst.

Så ved at forelske dig og finde mere glæde i processen, vil du ikke kun have en mere positiv og tilfredsstillende oplevelse på din vej mod slutmålet, men du vil sandsynligvis også opnå bedre resultater og lære mere i processen.

 

FÅ STYR PÅ DIN NYSGERRIGHED

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her