Cremet proteinyoghurt med lakridstwist
Få en god start på dagen med en portion cremet proteinyoghurt med lakridstwist, friske blåbær og tørrede hindbær… mums!
Prøv en lækker yoghurtanretning, som kan anvendes både som morgenmad, mellemmåltid eller som en let dessert fx i et vægttabsforløb med plads til nydelse.
I vægttabssammenhænge er det i øvrigt anbefalelsesværdigt at indtage en proteinrig kost i kombination med styrketræning i en eller anden grad. Det bidrager simpelthen til at vi passer bedst mulig på den muskelmasse vi har. Aktiv muskelmasse er “gratis” forbrændte kalorier, så det er naturligvis noget vi alle bør stræbe efter at passe på.
Kan yoghurten laves uden proteinpulver? Ja, helt sikkert. Proteinpulveret er blot for at øge proteinandelen i måltidet, hvilket er givende i vægttabssammenhænge og til opbygning af muskelmasse. Hvilket er to af de livsstilsområder, jeg beskæftiger mig mest med.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 2 dl yoghurt (jo lavere fedtprocent, des færre kalorier)
- 1 scoop / 25-30 g. proteinpulver af valgfri smag (smag af bær af lækkert)
- ½ - 1 tsk. lakridspulver fx fra Johan Bülow
- 6-8 blåbær
- Hindbær - gerne friske, men tørrede kan anvendes
- + ½ dl havregryn eller lignende (OBS. ikke LCHF, hvis du lever efter kostretning)
- Rør først yoghurt og proteinpulver sammen i en skål
- Bland så de resterende ingredienser i proteinyoghurten
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]