Prøv proteinyoghurt med frugt og knas
Start dagen med en omgang cremet proteinyoghurt med små saftige pærestykker, sprøde mandler og kerner
Er opskriften her ikke alt for enkel til at kunne kaldes – en opskrift? Måske… det er jo helt op til dig om du vil fejlfinde eller spotte muligheder for at variere dit morgenmadsudvalg.
Her får du i hvert fald et skønt, velsmagende og proteinrigt forslag til morgenmad.
Jeg styrketræner flere gange om ugen, og måske du gør det samme. I den forbindelse er det en fantastisk ide at sørge for et tilstrækkeligt proteinindtag, der kan støtte op omkring muskelvækst og restitutionsprocessen efter en god omgang styrketræning.
Det kan også være du er i gang med et vægttabsforløb, hvor fedttab er det primære mål? I så fald giver det fantastisk god mening at prioritere en proteinrig kost og styrketræning i en eller anden grad.
Hvorfor? Fordi det proteinrig kost og styrketræning hjælper dig og din krop med at bibeholde så meget muskelmasse som overhovedet muligt gennem vægtabsforløbet. Jo mere aktiv muskelmasse vi har, des større er vores hvileforbrænding, når vi intet laver.
Genialt! der er i hvert fald god grund til at ikke at miste muskelmasse under vægttab.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 2 dl yoghurt (jo lavere fedtprocent, des færre kalorier)
- 1 scoop / 25-30 g. proteinpulver af valgfri smag (smag af bær af lækkert)
- 8-10 mandler
- 1 spsk græskarkerner
- ½ snittet pære
- + ½ dl havregryn eller lignende (OBS. ikke LCHF, hvis du lever efter kostretning)
- Rør først yoghurt og proteinpulver sammen i en skål
- Bland så de resterende ingredienser i proteinyoghurten
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!