UNDGÅ ÆDEFÆLDEN MED 4 GENIALE SPISETIPS

4 ENKLE, MEN GENIALE SPISETIPS

Hold styr på vægten, undgå kvalme, mavepine og overspisning med videoens 4 enkle, men geniale spisetips i julen og resten af året!

Er du en af de mange der (igen og igen) spiser “for meget” julemad, juleslik og andet juleknas – for ikke at gå glip af noget i den begrænsede juletid?

I dagens video, får du nogle super enkle, men geniale tips til at holde bedre styr på vægten, undgå kvalme, mavepine og overspisninger både i en fristende juletid, men også resten af året. 

SE OGSÅ: JULEGUIDE: Så mange kalorier er der i juleslik, kager og fristelser

Har du (ofte) tendens til at spise for meget?

December måned er typisk en måned, hvor mange af os spiser “lidt” for meget. Dels fordi vi fristes allevegne, men også fordi vi typisk ikke har tænkt over fornuftige måder, hvorpå vi vil håndtere de udfordrede situationer på.

Dermed gør vi “bare”, som vi plejer at gøre i juletiden, og vi ender igen med de samme uønskede resultater ligesom sidste jul: Kvalme, mavepine, overspisning og vægtøgning.

Det er jo egentlig ikke rart at (over)spise, med kvalme og mavepine til følge – hverken i julen eller selveste juleaften. Det er du formentlig enig i?

 

De 4 enkle, men geniale spisetips (som uddybes i videoen)

  1. Portionsanret i køkkenet, når det er muligt. Lad ikke fristende fade og kødgryder stå fremme på spisebordet, hvor de nemt kan få dig til at snuppe en portion mere.
  2. Udforsk spisebordets eller madbuffettens fristelser, inden du tager noget på tallerkenen. Udvælg og portionsanret så en enkelt tallerken med det du allerhelst vil spise. Hold dig til en enkelt tallerken, er en effektiv tommefingeregel, der er guld værd.
  3. Har andre portionsanrettet for dig, så brug tommelfingerreglen: Hellere levne end at revne. Nej, vejret bliver ikke bedre i morgen, af at du overspiser i hele portionen i dag. Og selvsagt hjælper overspisning dig heller ikke med at få bedre styr på vægten.
  4. Ja, der er også et tip nr. 4, som du finder i BONUS-TIPPET længere nede.

 

Brug aldrig dig selv som skraldespand

Alt nyt kræver øvelse, og når du sidder i madsituationer, som udfordrer dig, så øv dig på ovenstående tommelfingerregler. Du skal ud i den virkelige verden og bevise overfor dig selv, at du kan nyde uden at forbyde i sunde mængder, mens du lykkes!

Mind dig selv om, at du også kan få (jule)mad i morgen, i overmorgen og dagene efter. Julen er ganske vidst magisk, men det er julemaden ikke. Sæt ikke julemad i et magisk skær, der skaber fornemmelsen af knaphed. Du kan sagtens spise juleand i juni.

Julen er tidsbegrænset til en del af året, men julemaden kan nydes året rundt.

Du kan sagtens købe og/eller lave and, flæskesteg, sovs, brunede kartofler, risalamande, pebernødder og konfekt året rundt. Du kan nyde det hele lige, når du har lyst – selv midt om sommeren.

DIT BONUS TIP: Har du nogensinde tænk over, at en ekstra portion lækker mad ofte smager bedre, når vi igen er sulte fx dagen efter? Fremfor den ekstra portion, du spiser, mens du i forvejen er stop mæt.

Nyd den lækre mad som et senere måltid i stedet for at overspise.

 

Lad os holde fast i at julen er magisk, men…

Julemad, juleslik og knas er som nævnt ikke tidsbegrænset. Julen er ganske vidst magisk, forunderlig og fantastisk, MEN lad os ikke give julemaden, juleslikket og juleknaset en falsk tidsbegrænset magi, der underbevist skaber knaphed og får os til at overspise i det.

❤️ Jeg håber, du og familien får en magisk, forunderlig og fantastisk jul!

✊ LEV BEDRE » FÅ DET TIL AT SKE – ét skridt ad gangen!

❤️ SAMMEN GØR VI EN FORSKEL » LIKE, DEL & ABONNÉR

✅ DIN STØTTE BETYDER ALT » TUSINDE TAK

 

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her