
4 Personer
Hands-on tid: 10min – Total tid: 30min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
Et vellykket eksperiment…
Ja, hvorfor ikke prøve at lave en sundere “risengrød” lavet på blomkålsris, i stedet for de almindelige grødris? Det var præcis min tanke, inden jeg kastede mig ud i opskriften her, som i sidste ende viste sig at være et spændende eksperiment.
Vi gør klogt i at turde prøve flere ting af i livet og rykke vores grænser. Det nemmeste er altid at springe over, og gå med det trygge og det vante, men udenfor vores komfortzone, har vi en udsøgt mulighed for, at udvide vores verden, og ændre perspektiv på tilværelsen.
Så fik vi lige omsat en skål blomkålsrisengrød til en en større livsfilosofi 😛 – STÆRKT
Findes der nogle børn, som ikke elsker risengrød?
– Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogle… 😉
Anyway… Som ethvert veludført smagseksperiment, så var tvistet her, at risengrøden, var lavet på blomkålsris. I forbindelse med eksperimentet, have jeg naturligvis sørgede for, at have et utroligt kyndigt smagspanel ved min side – nemlig mine to prinsessepiger.
Det der skete i eksperimentet var, at prinsesserne først så en smule undrende ud, hvorefter de ivrigt åd godt to portioner af blomkålsrisengrøden. Jeg har aldrig tidligere oplevet mine små prinsesser spise så meget blomkål – Wauw 😉
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 400 gram blomkålsbuketter
- 50 gram mandelmel fra afskallede mandler (kun relevant ift. farven på grøden)
- 1,5-2 dl fløde
- 4-6 tsk kanel
- ½ tsk vaniljepulver
- 1 knsp salt
- Sødning efter smag med fx sukrin eller andet alternativ
- Smørklat
- evt. en smule pofiber til jævning/tykning af blomkålsrisengrøden
- Fyld 1 liter vand i en 3-4 liters gryde, og bring vandet i kog.
- Riv blomkålsbuketterne på det fine eller mellemstørrelse rivejern i din foodprocessor.
- Hæld blomkålsrisene over i gryden med det kogende vand. Lad blomkålsrisene simre under låg ved lav varme i 15 minutter.
- Hæld vandet fra blomkålsrisene, og sæt gryden tilbage på varmen, så vandet kan dampe af under kyndig omrøring.
- Efter 2-3 minutter tilføjes fløde, mandelmel, salt og vaniljepulver. Lad grøden koge ind i cirka 5 minutter, hvorefter blomkålsrisengrøden evt. smages til med sødning, og jævnes eller tyknes en smule med pofiber.
- Server blomkålsrisengrøden med kanel, smørklat og evt. en smule sukrin.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
Kommer det til at smage for meget af blomkål, hvis man bare koger hele baduljen sammen fra starten?
Blomkålen vil smage mere igennem, hvorfor jeg koger blomkålsrisene i vand først 😉
Du kan da prøve begge dele og vælge din favorit 🙂
Ha’ en skøn dag 😀
Kan man bruge blomkålsris der har været på frost?
Hejsa Frederikke…
Super godt spørgsmål 😉
Det ser jeg intet problem i, i er med blomkålsrisene alligevel skal koges møre i opskriften.
Ha’ en fantastisk dag 😀
Mums, også var den væk det bliver ihvertfald ikke sidste gang, at denne opskrift bliver fundet frem
Hvor lyder det skønt Christina 😉
Tak for din skønne feedback…
Ser spændende ud og skal helt sikkert afprøves..
Har du mon prøvet at lave ris ala mande af det?
Ja, jeg har prøvet det af, og det kan også fint fungere 😉
God fornøjelse
Super lækkert alternativ til (sundere) risengrød – også her i sommervarmen, når man ikke kan vente til december 🙂
Tak for skøn feedback 😉
Jeg er helt enig, det smager super lækkert – selvom det for nogle kan være svært at tro på 😀
Til dem siger vi… Få det prøvet af 😀
Ha’ en skøn dag 😉
Lyder skønt skal helt klart prøves af har ofte lavet risengrød på perlebyg kan også anbefales og smager dejligt som risalamande.
Super dejligt du tør prøve…
Jeg er spændt på hvad du synes om det 😀
Har prøvet opskriften, men med kokos mælk istedet for fløde, da jeg ikke tåler laktose. Det blev så lækkert. Absolut ikke sidste gang
Fantastisk – og fint alternativ 😉
Tak for din skønne feedback 😀
Ha’ en fortsat god aften og en fantastisk Jul…
Og hvad med at tilsætte flødeskum og lave risalamande? 🙂
Hejsa Lene
Jeg har ikke selv fået det afprøvet endnu, men har hørt om flere successer herom, så prøv det endelig af 😀
Rigtig glædelig jul til dig og dine kære!
Lyder virkelig som en god opskrift, elsker blomkålsrås! 😀
Beklager det er nok et lidt dumt spm, men kender du kalorieindholdet i den samlede mængde ca.?
Bedste hilsner Julie 🙂
Hej Julie,
Glæd dig til at prøve opskriften.
Ingen dumme spørgsmål her Julie 😉 Jeg har ikke beregnet den samlede mængde kalorier, men det kan du nemt gøre i fx MyFitnessPal eller Lifesum appen.
De bedste hilsner Johnny