SÆT FOKUS PÅ DET, DU KAN KONTROLLERE I DIN HVERDAG

SÆT FOKUS PÅ DET, DU KAN KONTROLLERE

Lær hvordan antikke stoiske leveregler og principper, har hjulpet mig at leve et bedre liv med mere sindsro, frihed, fokus og mening i livet!

Ja, vi kan lære meget af de gamle stoikers kloge ord, skrifter og meditationer. Men det vil, for de fleste mennesker, være en kende langhåret “bare” at kaste sig over de originale tekster, og omsætte de vise ord til vores hverdag i det tyvende århundrede.

Heldigvis er der mange fantastiske forfattere, der har gjort benarbejdet for os, så vi meget nemmere kan få glæde af de antikke stoikers principper.

Jeg har gennem de seneste 10 år læst og ladet mig inspirere af bl.a. den internationale bestseller forfatter Ryan Holiday. Ryan Holiday er fantastisk til at gøre gammel visdom let forståeligt og nemt omsætteligt til vores hverdag i det tyvende århundrede.

 

Opgrader dit mentale “styresystem” og lev et bedre liv

Hvordan er det så helt konkret, at de antikke stoiske principper kan hjælpe du og jeg i vore liv i det tyvende århundrede. Er det ikke dybt forældet visdom? 

Det samme tænke jeg også, da jeg for mere en 10 år siden stødte op stoikernes visdom i form af diverse små citater og i flere af Ryan Holidays bøger.

Men nej, du vil opleve at næsten enhver visdom fra de antikke stoikere kan anvendes i dage til bl.a. at tage bedre beslutninger, besejre livets modstand, skabe mental robusthed og generelt leve et bedre liv, end du forhåbentligt allerede gør den dag i dag.

Nu tænker du måske: “Det lyder interessant, hvor skal jeg starte?”

 

Start fx med “Det hele handler ikke om dig” af Niels Overgaard

På Dansk beretter forfatteren Niels Overgaards i sin bog “Det hele handler ikke om dig”, om de for ham vigtigste stoiske principper for at leve bedre i dag.

Jeg har fornyligt har haft fornøjelsen af at genlæse Niels Overgaards bog. Her får vi som læser en god forståelse af flere antikke stoiske principper gennem konkrette eksempler fra Niels eget liv.

Alt i alt en god Dansk “starter-bog”, hvis du er nysgerrig på, hvordan de antikke stoikers leveregler, principper og gamle visdom, kan hjælper os til at leve bedre.

Begge forfattere med flere, har hjulpet mig til bedre at omsætte stoisk filosofi og antikke principper til mit liv og min hverdag, så måske de nævnte forfattere også kan hjælpe dig.

Jeg har løbende implementeret stoiske principper, budskaber og leveregler i mine peptalks, motiverende indlæg og forløb. Jeg overvejer at lave endnu mere konkret og håndgribeligt indhold i forhold til de stoiske principper fremadrettet.

Der er virkeligt guld at hente i antik visdom, når vi formår at omsætte deres visdom, tekster og budskaber til vores eget liv. Det tænker jeg, vil være et interessant projekt at udforske sammen med dig.

Mon ikke både du og jeg kan lære endnu mere om at leve bedre i processen?

 

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her