TAB DIG MED FLEKSIBEL SPISNING
Nyd en vægttabsrejse med fleksibel spisning og uden strikse regler, umulige afsavn og forbud mod mad og fødevarer
I jagten på vægttab er det nemt at falde i fælden med strenge diætregimer og forbud mod bestemt mad og fødevarer. Men vejen til et sundere, nemmere og mere holdbart vægttab lykkes oftere via en vægttabsrejse med fleksibel spisning – uden strikse forbud.
Hvad hvis jeg fortæller dig, at du kan opnå dine vægttabsmål uden “at skulle” forbyde dig selv dine yndlingsmad (og snacks)?
Okay, fedt – du er nysgerrig! I artiklen, inviteres du til begrebet fleksibel spisning, som jo ret sigende er en fleksibel tilgang til mad og spisning, mens du får styr på vægten.
SE OGSÅ: NEM GUIDE TIL BEDRE SPISEVANER OG VARIGT VÆGTTAB
CRAVINGS, AFSAVN OG FORBUDT MAD
Vi har nok alle sammen prøvet en eller anden form for slankekur, hvor strikse madregler og forbud gjorde, at vi konstant kæmpede mod cravings, afsavn og umulige forbud mod mad?
Nemlig, det har det fleste prøvet. De fleste der har prøvet at lykkes med vægttab ad denne vej lykkes ikke, og det gjorde du sandsynligvis heller ikke. Og sidder du med tanken, “det gjorde jeg da”, så virkede det sandsynligvis kun en periode.
Ellers ville du jo stadigvæk have de resultater i dag, som du skabte ad denne vej, ikke sandt? En slankekur (der sikrer dig kalorieunderskud) virker så længe du følger den, men hvad der sker bagefter afgør resultaterne, du har med dig resten af livet.
At have en fleksibel tilgang til spisning handler om at få nok styr på “det mellem ørerne” (dine tanker og mad og spisning) til at kunne nyde alt i sunde mængder. Sunde mængder der sikrer dig en balance mellem at nyde mad og opnå vægttabet, du ønsker.
SE OGSÅ: SLANKETIPS » OPNÅ VÆGTTAB MED BEDRE SPISEVANER
KAN JEG TABE MIG AF SLIK, KAGE OG SNACKS?
Tillad mig at ryste og blande ordene ovenfor: “KAN JEG TABE MIG, MENS JEG NYDER SLIK, KAGE OG SNACKS?”
Ja, er det korte svar.
Selvfølgelig giver det mening at prioritere sund og næringsrig mad størstedelen af tiden, men find også plads til at nyde dine favoritfristelser i sunde mængder. Sådan vi du opnå mere madro, mindre sundhedsstress og langt oftere et varigt vægttab.
Fleksibel spisning giver dig mulighed for at bytte ud, skifte rundt, justere og tilpasse din personlige sammensætning af din mad, mens du har fokus på dine kroplige mål.
Du kan stadigvæk nyde smagfulde lækre fristelser fra “det søde liv”, når du lærer at nyde fristelserne i sunde mængder. I forhold til at opnå vægttab, er det afgørende, at du skaber og fastholder et kalorieunderskud overordnet set.
SE OGSÅ: KALORIELOGIKKEN BAG DIN VÆGT OG ETHVERT VÆGTTAB
SLIP DIN DÅRLIGE SAMVITTIGHED
Det er ikke værd at nyde noget sødt, lækkert og nydelsesfuldt, hvis oplevelsen forpestes af en overskyggende dårlige samvittighed. Det kræver ofte tid, tålmodighed og øvelse at slippe af med madbetinget dårlig samvittighed, hvis den er skab gennem årevis.
Ofte skal der flere beviser til, før vores hjerne, forstand og mindset er villig til at slippe fri af den dårlige samvittigheds jerngreb.
Men så længe du træner nydelse i sunde mængder, mens du fastholder kalorieunderskud, er du på rette vej. Dette gælder både ift. at opnå vægttab og mere madro, men også ift. at slippe fri af dårlig samvittighed afledt af bestemt mad.
SE OGSÅ: “WHAT-THE-HELL-EFFEKTEN” SMADRER DINE RESULTATER
PRINCIPPER FOR FLEKSIBEL SPISNING
Ingen forbudte fødevarer: I stedet for at betragte visse fødevarer som forbudte, bør du tillade dig selv at nyde alt i moderation. Når forbud fjernes, er det ofte langt nemmere at reducere trangen til at overspise bestemt mad, fordi du kan nyde lidt, når du lyster.
Fokus på portionsstyring: Det handler ikke kun om, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser. Ved at være opmærksom på dine portioner kan du nyde dine yndlingsfødevarer uden at overskride dit kaloriebehov.
Prioriter sund mad: Selvom intet er forbudt, er det stadig vigtigt at prioritere næringsrige fødevarer som frugt, grøntsager, fuldkorn og magert protein. Disse fødevarer giver ikke kun vigtige næringsstoffer, men bidrager også til en følelse af mæthed og velvære.
Lyt til din krop: Lær at lytte til din krops signaler for sult og mæthed. Spis, når du er sulten, og stop, når du er mæt og tilfreds. Optræningen af denne evne hjælper dig med at undgå overspisning og skabe et sundere forhold til mad.
Nyd i sunde mængder: Livet handler om balance, og det samme gælder for din kost. Tillad dig selv at nyde i hverdagen, ved særlige lejligheder eller sociale begivenheder. Det vigtigste er, at du nyder en lille passende mængde og ikke overspiser.
Ved at lære en fleksibel tilgang til spisning kan du opnå dine vægttabsmål uden at være fanget i en pendulspisningscyklus mellem restriktion og overspisning.
SE OGSÅ: SPISEVANER TIL AT OPNÅ MADRO OG NATURLIGT VÆGTTAB
Husk, at det handler om at finde en balance mellem at nyde mad og opnå sundhed. Så giv dig selv tilladelse til at nyde livets små glæder, mens du stadig arbejder mod en sundere version af dig selv.
Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…
FÅ STYR PÅ DIT MINDSET OG DIT VÆGTTAB
[mailmunch-form id="617934"]