“Energibooster” » Rødbedejuice med gulerødder, æble og ingefær

"Energibooster" » Rødbedejuice med gulerødder, æble og ingefær

Prøv en “Energibooster” Rødbedejuice

Noget skulle jeg kalde den, og “Energibooster” lyder smart og fancy til en rødbedejuice med gulerødder, æble og ingefær

Juicen smager dejligt og giver en vitaminindsprøjtning til krop og hjerne. Jo flere frugter du tilføjer i din juice, des bedre smager juicen typisk pga. sødmen fra frugtsukkeret, men ønsker du fx vægttab, så er der et par ting du skal være bevidst om.

Drikkekalorier smager typisk skønt, men mætter forfærdeligt dårligt per kalorie. Derfor giver det fantastisk god mening, at vi reducerer mængden af drikkekalorier, hvis målet er vægttab.

Hvis vi er for tilbageholdende med frugtmængden i vores juicer og smoothies, synes jeg personligt sjældent, de smager fantastisk. Personligt drikker jeg derfor sjældent juice og smoothies, for drikkekalorierne taksere energibudgettet uden ret god mæthed.

Jeg vælger bevidst at spise mine daglige kalorier, og det kan du med fordel også gøre, hvis du ønsker at komme i bedre form, opnå vægttab og få styr på vægten – én gang for alle.

Pointen er, at juicer og smoothies fint kan indgå i en sund og varieret kost og bidrage til et øget vitamin-, nærings- og grøntsagsindtag, men vær OBS på drikkekalorierne.

Vitaminer og sundhed giver IKKE vægttab – det gør kalorieunderskud.

Ekstra jomfru olivenolie fremgår af opskriften nedenfor, fordi olien bidrager til optagelse af de fedtopløselige vitaminer i juicen. Du kan naturligvis undlade den spiseskefuld olivenolie og spare hele 138 kalorier.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
"Energibooster" » Rødbedejuice med gulerødder, æble og ingefær
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 4 store rødbeder
  • 4 store gulerødder
  • 1 stor økologisk citron
  • 1 æble
  • 2 cm ingefær
  • 1 spsk ekstra jomfru olivenolie (OBS. tilføjer 138 kalorier ekstra til juicen)
Sådan gør du:
  1. Rens og skræl evt. rødbeder og gulerødder, inden du juicer, hvis du vil bage af resterne. Sæt pulpen til side inden du juicer resten.
  2. Skal du ikke bage behøver du ikke skrælle rødbeder og gulerødder og du kører blot alle ingredienser igennem juiceren, lige efter hinanden.
  3. Tilsæt olivenolien til kanden med juice, rør rundt og server.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Retten kan fint laves i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

 

Få flere tips og tricks til en smartere, sundere og bedre livsstil

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her