Hokkaido græskarsuppe med bacon, creme fraiche og revet ost

Hokkaido græskarsuppe med bacon, creme fraiche og revet ost
Hokkaido græskarsuppe med bacon, creme fraiche og revet ost

Har du smagt hokkaido græskarsuppe?

Prøv min nemme, sunde og lækre opskrift på hokkaido græskarsuppe med bacon, creme fraiche og revet ost og få varmen indefra

Hokkaido græskar er en type græskar, der oprindeligt stammer fra Japan. Det er en populær grøntsag i Asien og er også blevet mere almindelig i Vesten de senere år.

Hokkaido græskar har en karakteristisk orange-gul farve og en nøddeagtig smag, der minder lidt om butternut squash, hvis du har smagt det?

Hokkaido græskar er rig på vitaminer, mineraler og antioxidanten beta-caroten. Det kan spises rå, men jeg foretrækker at koge, stege, bage eller purére det. Hokkaido kan bruges i mange forskellige retter, som udover suppe, kan være tærter og gryderetter.

Slutteligt har hokkaido græskar faktisk også været anvendt i traditionel medicin i Asien i århundreder, så hvem ved… måske du får det endnu bedre 😉

Det er blevet brugt som et middel mod fordøjelsesproblemer, såsom forstoppelse, og som en kur mod øjenproblemer. Derudover er Hokkaido græskar også blevet brugt som et middel mod blæreinfektioner, ledsmerter og sikkert meget andet.

 

Savner du mæthed i dine supper?

Er du typen, der ikke synes du bliver ordentligt mæt af supper – uanset hvilken slags? Så vil jeg anbefale dig at tilføje protein til din supper. Du kan fx tilføje tern af kylling, skinke, fiskeboller, kødboller eller lignende. Sidstnævnte indeholder flest kalorier.

Tænker du, at der da skal brød til suppe, så nyd kun brød i (små) sunde mængder, hvis vægttab er målet. Vi kan nemt indtage utrolige mængder brød til suppe. Tjek gerne mine opskrifter på sundere og mere mættende brød via linket her.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Hokkaido græskarsuppe med bacon, creme fraiche og revet ost
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Holdbarhed: Suppen holder 4-5 dage i køleskabet og 4-6 måneder i fryseren.
Ingredienser:
  • 1 hokkaido græskar (gerne økologisk, for så kan skrællen bruges)
  • 200 gram bacon i tern
  • 1 løg (mellem til stort)
  • 2-3 fed hvidløg (kan udelades)
  • 3 terninger hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 1 dåse kokosmælk eller 2 dl fløde (eller creme fine for færre kalorier)
  • 1 lille dåse tomatpuré (70 gram)
  • 3-5 dl vand (alt afhængigt af hokkaido græskarets størrelse)
  • Salt (bruges til tilsmagningen i sidste punkt)
  • 1 tsk friskkværnet peber
  • 1-2 knsp chilipulver (kan undlades)
  • 1-2 dl creme fraiche (Jo lavere fedtprocent, des færre kalorier - kan udlades ved paleo)
  • 50 gram revet ost fx parmesan (paleo-venligt), mozzarella eller cheddarost
Sådan gør du:
Sådan laver du græskarsuppe med bacon, creme fraiche og revet ost
  1. Halver hokkaido græskaret og fjern kernerne med en stor ske.
  2. Snit løg, hvidløg og græskarkødet groft (og skallen, hvis du bruger økologisk hokkaido græskar).
  3. Giv en stor gryde høj varme og tilsæt baconternene, som steget sprøde og lægges til side.
  4. Steg løg og hvidløg i 3-5 minutter i det resterende baconfedt, hvorefter græskarstykkerne tilføjes til gryden og hele molevitten steges i yderligere 3-5 minutter.
  5. Tilsæt herefter bouillonterninger, kokosmælk, tomatpuré, peber og evt. chilipulver.
  6. Lad grydens indhold koge op, hvorefter du skruer ned og lader grydens indhold simre, indtil græskarternene er kogt møre, hvilket typisk tager 20-30 minutter.
  7. Nu skal hokkaido græskarsuppen blendes - enten med stavblender eller i en bordblender.
  8. Når hokkaido græskarsuppen er blendet til en lækker lind suppe, tilføjer du vand efter behov, giver græskarsuppen et sidste opkog, og smager till med salt og peber.
  9. Server din varme hokkaido græskarsuppe med sprøde bacontern, creme fraiche og revet ost.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!



 

1 KOMMENTAR

  1. I dag fik jeg lavet Hokaido suppen, og hold da op hvor smagte den godt 🙂 Det er ikke sidste gang jeg laver den. TAK 🙂

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her