Sprøde (LCHF) bruschetta og spicy tomatsuppe med mozzarellaost

Sprøde (LCHF) bruschettas og spicy tomatsuppe med mozzarellaost
Sprøde (LCHF) bruschettas og spicy tomatsuppe med mozzarellaost

LCHF bruschetta og tomatsuppe

Prøv min opskrift på sprøde (LCHF) bruschetta og spicy tomatsuppe med mozzarellaost, og få varmen indefra, mens du bliver mæt og glad

Jeg elsker smagfulde og veltilberedte kødudskæringer, men med jævne mellemrum, er det altså også skønt at afveksle madplanen, og nyde en god omgang varm suppe. Sådan en skøn suppe der giver varmen i kroppen og mætter behageligt, mums!

 

Er LCHF bruschetta sundere?

Det kommer an på dig. Hvis du fx har glutenallergi eller diabetes, er opskriften sundere for dig, fordi på dine bruschettas er glutenfrie, melfrie og med få kulhydrater. Lever du efter LCHF/KETO, er opskriften også i overensstemmelse med kostretningerne.

Men er du sund og rask, uden at leve efter en fastlåst kostretning, så opnår du sandsynligvis ingen sundhedsfremmende effekter.

Jeg udviklede opskriften i en periode, hvor jeg udforskede LCHF/KETO for at blive klogere på kostretningernes fordele – og ulemper. Opskriften er et lækkert alternativ til helt almindelige bruschetta, velbekomme!

Opskriften nedenfor er opdelt, så du nemt kan lave de glutenfrie, melfrie og LCHF-venlige bruschettas, uden nødvendigvis at lave suppen. Dette gælder naturligvis også omvendt, hvis du blot ønsker at nyde en lækker tomatsuppe.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Sprøde (LCHF) bruschetta og spicy tomatsuppe med mozzarellaost
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2
 
Ingredienser:
Hurtig, nem og smagfuld tomatsuppe
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 1 porre
  • 1 løg
  • 100 gram knoldselleri (kan undlades)
  • 1 god dusk frisk basilikum eller tilsvarende tørret
  • 2 fed hvidløg
  • 50 gram flødeost pikant
  • 10 gram smør
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • Chili
  • ½ klump frisk mozzarellaost
Brød til (LCHF) bruschettas (Giver 4 af de viste bruschettas)
  • 2 æg
  • 2 spsk creme fraiche
  • 1 tsk ekstra jomfru olivenolie
  • 6 spsk pofiber
  • 4 spsk mandel- eller hasselnøddemel(jeg lavede det selv i minihakker)
  • 4 tsk hør- eller sesamfrø
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk oregano
Fyld til bruschettas (fyld til 4 bruschettas)
  • 1 spsk tomatsuppe til hver bruschetta
  • 1 tomat
  • 1 champignon
  • 4 spsk skinke i tern eller strimler
  • 8 skiver frisk mozzarellaost
  • 4 drys oregano
  • Friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
Sådan laver en lækker tomatsuppe
  1. Rens, skral og snit porre, løg, hvidløg, knoldselleri. (Blendes senere, så bare gør det lidt kvikt)
  2. Smelt smørret i en stor gryde, og sauter porre-, løg-, hvidløgs- og knoldselleristykkerne af i smørret i nogle minutter. Tilsæt tomatpuréen og lad den brune af i yderligere et minut.
  3. Tilsæt flåede tomater og basilikum til gryden, og lad det simre/småkoge i 10 minutter.
  4. Blend tomatsuppen, tilsæt fløde/flødeost og smag til med salt, peber og chili. Tip! Er tomatsuppen for tyk, så kom lidt vand i. Er tomatsuppen for tynd, så lad den koge mere ind, ved middel varme.
  5. Server din smagfulde tomatsuppe. Lad et par både friskskåret mozzarella smelte ud i den varme suppe.
Sådan laver du lækre (LCHF) bruschettas
  1. Bland alle ingredienserne til brødet godt, og form dejen i cirka 0,5 - 1 cm tykkelse, i bunden af en firkantet fad, som kan gå i mikroovnen/ovn.
  2. Giv bruschettabrødet 1,5 minut ved fuld effekt i mikroovnen eller bag det i cirka 10 minutter ved 200 grader i almindelig ovn.
  3. Tag bruschettabrødet ud og skær det i passende stykker. Smør lidt af tomatsuppen på hver af bruschettabrødene, og kom resten af fyldet på.
  4. Bag herpå dine bruschettas i yderligere 5-7 minutter ved 200 grader i ovnen, til de er sprøde og mozzarellaosten er gratineret.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LCHF | PALEO | LOW-CARB

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her