Hurtig, nem og smagfuld tomatsuppe med sprøde bruschetta’s (Low-Carb)

Hurtig, nem og smagfuld tomatsuppe med sprøde bruchetta's (Low-Carb)
Hurtig, nem og smagfuld tomatsuppe med sprøde bruchetta's (Low-Carb)

2 Personer

Hands-on tid: 10min – Total tid: 30min
LCHF | PALEO | LOW-CARB

Få varmen indefra…

Smagfulde og veltilberedte kødudskæringer, er noget jeg virkeligt elsker at spise. På den anden side elsker jeg også med jævne mellemrum, er at afveksle med en god omgang varm suppe.

Her får du et skønt bud på en tomatsuppe med sprøde “Low-Carb” bruschetta’s. En skøn opskrift som vil give dig varmen i kroppen og mætte dig behageligt og længe.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Hurtig, nem og smagfuld tomatsuppe med sprøde bruschetta's (Low-Carb)
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2
 
Ingredienser
Hurtig, nem og smagfuld tomatsuppe
  • 1 dåser hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 1 porre
  • 1 løg
  • 100 gram knoldselleri (kan udenlades)
  • 1 god dusk frisk basilikum eller tilsvarende tørret
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl fløde alternativt kan 100 gram flødeost pikant
  • 20-25 gram smør
  • Hav- eller stensalt
  • Friskkværnet sort peber
  • Chili
  • ½ klump frisk mozzarellaost
Brød til Low-Carb bruschetta's (Giver 4 af de viste bruschetta's)
  • 2 æg
  • 2 spsk creme fraiche
  • 2 tsk ekstra jomfru olivenolie
  • 6 spsk pofiber
  • 4 spsk mandel- eller hasselnøddemel(jeg lavede det selv i minihakker)
  • 4 tsk hør- eller sesamfrø
  • 1 tsk bagepulver
  • 4 knivspidser hav- eller stensalt
  • 1 tsk oregano
Fyld til bruschetta's (fyld til 4 bruschetta's)
  • 1 spsk tomatsuppe til hver bruschetta
  • 1 tomat
  • 1 champignon
  • 4 spsk skinke i tern eller strimler
  • 8 skiver frisk mozzarellaost
  • 4 drys oregano
  • Hav- eller stensalt
  • Friskkværnet sort peber
Tilberedning
Sådan laver tomatsuppen
  1. Rens, skral og snit porre, løg, hvidløg, knoldselleri. (Blendes senere, så bare gør det lidt kvikt)
  2. Smelt smøret i en stor gryde, og sauter porre-, løg-, hvidløgs- og knoldselleristykkerne af i smøret i nogle minutter. Tilsæt tomatpuréen og lad den brune af i yderligere et minut.
  3. Tilsæt flåede tomater og basilikum til gryden, og lad det simre/småkoge i 10 minutter.
  4. Blend tomatsuppen, tilsæt fløde/flødeost og smag til med salt, peber og chili. Tip! Er tomatsuppen for tyk, så kom lidt vand i. Er tomatsuppen for tynd, så lad den koge mere ind, ved middel varme.
  5. Server din smagfulde tomatsuppe. Lad et par både friskskåret mozzarella smelte ud i den varme suppe.
Sådan laver du de lækre bruschetta's
  1. Bland alle ingredienserne til brødet godt, og form dejen i cirka 0,5 - 1 cm tykkelse, i bunden af en firkantet fad, som kan gå i mikroovnen/ovn.
  2. Giv bruschettabrødet 1,5 minut ved fuld effekt i mikroovnen eller bag det i cirka 10 minutter ved 200 grader i almindelig ovn.
  3. Tag bruschettabrødet ud og skær det i passende stykker. Smør lidt af tomatsuppen på hver af bruschettabrødene, og kom resten af fyldet på.
  4. Bag herpå dine bruschetta's i yderligere 5-7 minutter ved 200 grader i ovnen, til de er sprøde og mozzarellaosten er gratineret.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

Please enter your comment!
Please enter your name here