Har du prøvet min opskrift på kylling i karry?
Prøv min sunde og smagfulde opskrift på kylling i karry med broccoli i blomkålsris og bønne-champignonmix
Hvis du elsker smagen af karry, ligesom mig, er opskriften her et MUST TRY! Opskriften giver dig et velbalanceret måltid, der forkæler dig, dine smagsløg og dine gæster.
Opskriften er opdelt på en smart og overskuelig måde, så du nemt kan følge opskriftens elementer. På den måde har jeg også gjort det nemt for dig, at plukke nogle at opskriften delelementer ud, så du nemt kan anvende dem i andre sammenhænge.
Du kan høste en stor Foodprepping-fordel ved fx at lave en dobbelt portion af det grønne tilbehør. På den måde har du nemt tilbehør til dine andre livretter andre dage. Du kan også lave en dobbelt portion af hele måltidet, portionsanrette og nedfryse det i portioner.
Tip! Gør det nemmere for dig selv at leve sundere, så giver du dig selv væsentligt bedre chancer for at få succes med en sundere og slankere livsstil!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 800 gram kyllinginderfilet eller kyllingbrystfilet delt i fire
- 1 stort løg (skrællet og fintsnittet)
- 1 dåse kokosmælk (vi skal primært bruge den fede del, så ryst ikke dåsen)
- 2-4 tsk karry alt afhængigt af styrke
- 1-2 tsk gurkemeje (kan udelades)
- 1 stk hønsebouillon terninger
- 2 spsk smør eller kokosolie
- Salt
- 400 gram blomkålsbuketter
- 200 gram broccoli i små buketter
- 1 tsk salt
- 700 gram haricots verts bønner (gerne optøede)
- 500 gram friske champignoner eller 2 glas i skiver
- 1-2 spsk smør
- 2-3 tsk sesamfrø
- Salt
- Peber
- evt. andre spændende krydderier
- Giv en stor pande høj varme, og lad smør eller kokosolie smelte.
- Brun kyllinginderfileterne af i cirka 1 minut på hver side, hvorefter de lægges af på en tallerken og dækkes til med stanniol/alufolie.
- Tilsæt karry og gurkemeje til pandens resterende varme fedtstof og svits krydderierne af i 20-30 sekunder.
- Tilføj det fintsnittede løg til panden, og sauter løgstykkerne i fedtstoffet med karry og gurkemeje.
- Tilføj cremen(den fede del) fra kokosmælken og bouillonterningen til panden. Skru pandens varme ned til lige over middel, og lad karrysovsen koge ind og samle sig under omrøring.
- Efter nogle minutter lægges de forstegte kyllinginderfileter tilbage på panden i karrysovsen. Lad Kyllingefileterne braisere i karrysovsen i yderligere 5 minutter inden servering.
- Snit, riv, hak eller kør blomkålen gennem foodprocessoren (klart det nemmeste og hurtigste).
- Hæld blomkålsris og broccolibuketterne i en gryde og dæk til med vand. Lad blomkålsris og broccolibuketterne koge i 6-8 minutter.
- Hæld grydens indhold over i et dørslag eller en sigte, så vandet fjernes, og smag så blomkåls-broccoliblandingen til med salt og friskkværnet peber inden servering.
- Grib endnu en stor pande og giv den høj varme.
- Skyl og snit de friske champignoner i skiver. Anvender glas champignoner, drænes champignonerne for vand.
- Giv den varme pande en klat smør, og sauter de champignonerne i 5 minutter, mens du jævnligt vender rundt i champignonerne.
- Hæld derefter haricots verts bønner, sesamfrø, salt og peber på panden, og sauter det hele i yderligere 3-5 minutter.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]