Kyllingetærte med svampe, sprød bacon, smeltet ost og frisk purløg

Kyllingetærte med svampe, sprød bacon, smeltet ost og frisk purløg
Kyllingetærte med svampe, sprød bacon, smeltet ost og frisk purløg

Proteinrig tærte af kyllingefars

Nyd en sund, kalorielet og proteinrig opskrift på kyllingetærte med svampe bacon, smeltet ost og purløg (Glutenfri og KETO/LCHF-venlig)

Hvis du endnu ikke har prøvet en tærte, hvor selve tærtebunden er lavet af kyllingefars, så lov mig at prøve min opskrift – hurtigst muligt. Det smager skønt, øger proteinprocenten og reducerer kalorieindholdet ift. traditionelle tærtebunde lavet af fx butterdej markant.

Jeg elsker også almindelige tærter, hvor bunde er lavet af butterdej eller en “kalorie-tung” blanding af fx mel, smør, fløde osv. Men mens jeg nyder klassiske favoritter jf. traditionelle opskrifter, kan jeg ikke lade være med at tænke sundhedsfremmende kreativt.

Hvordan mon denne (indsæt selv klassisk eller traditionel) opskrift kan laves på en sundere, mens stadig mundvandsprovokerende måde?

Ved fx at bruge kyllingefars som erstatning for den traditionelle kalorierige tærtebund af brød dej, reduceres kalorierne i tærten markant, mens mætheden forbedres væsentligt, hvilket bl.a. er hjælpsomt ift. sundhed, vægttab og vægtbalance.

Protein er mætter mere end fx kulhydrater og fedt, hvilket derfor typisk vil hjælpe os til et reduceret og sundere kalorieindtag.

Nej, min kyllingetærte “fixer” ikke dit vægtproblem. Forudsætningen for vægttab, er fortsat kalorieunderskud. Men sunde, mættende og velsammensatte madvarer, opskrifter og spisevaner er vejen til at lykkes, mens du nyder processen mod vægttabsmålet.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Kyllingetærte med svampe, sprød bacon, smeltet ost og frisk purløg
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Kyllingetærte i tærteform på cirka 24 cm i diameter
  • 500 gram kyllingefars
  • 100 gram bacon i skiver
  • 6 æg
  • 2 glas champignoner i skiver eller 500 gram friske (rensede og skiveskåret)
  • 1 god dusk frisk purløg
  • 3 ringe peberfrugt
  • 25 gram revet parmesanost, mozzarellaost eller cheddarost
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
Sådan gør du:
  1. Opvarm din ovn til 200 grader varmluft.
  2. Opsmør eller beklæd en tærteform med bagepapir. Hvis du først krøller bagepapiret sammen til en kugle, så er det meget nemmere at forme pænt.
  3. Pres og form herefter kyllingefarsen i bunden af tærteformen, så kyllingefarsen fordeles i et ensartet lag på cirka 0,5 centimeter i tærtebunden og op ad kanterne.
  4. For-bag din kyllingetærtebund i ovnen i 6-8 minutter. Brug ventetiden på at stege baconskiverne sprøde på en pande, hvorefter de sprøde baconskiver lægges fra på et stykke køkkenrulle.
  5. På samme pande, og evt. i det resterende baconfedt, svitses champignonskiverne gyldne, mens du snitter den friske purløg fint.
  6. Slå æggene ud i en skål og tilføj de svitsede champignonskiver, salt og peber. Knus halvdelen af dine sprøde baconskiver i æggemassen og tilføj til sidst størstedelen af din snittede purløg.
  7. Tag din forbagte tærtebund ud af ovnen. Hvis kyllingefarsen er krympet, så den ikke længere støtter sig op af tærteformen, kan et stykke krøllet stanniol bruges som støttekant i tærteformen.
  8. Pisk æggemassen igennem, inden den fordeles i din forbagte tærtebund af kyllingefars. Hæld ikke æggemassen for tæt på tærtebundens kant. Top til sidst af med revet parmesanost.
  9. Sæt din kyllingetærte i ovnen igen, og bag den i yderligere 20-25 minutter, indtil æggemassen i tærten har sat sig.
  10. Server din kyllingetærte med sprøde baconskiver, skiver af peberfrugt og resten af den friske purløg.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!



 

8 KOMMENTARER

  1. Skal kyllingefars bunden tages ud af formen eller blive i formen når den bages videre med æggemassen
    På forhånd tak
    M.v.h Pia Dahl

    • Den skal blive i formen, da den er støttekant evt. sammen med lidt rullet stanniol, så tærtens kant ikke går i stykke, og æggemassen flyder ud.

      Jeg vil sige dig tak fordi du følger med og lader dig inspirere.

      Mvh Johnny // LEVBEDRE.DK

  2. Hej, hvor kommer osten ind? Og hvordan bar du dig ad med at bevare så meget æggemasse “inde”, for selvom jeg lavede det med staniolen, løb det flydende da bare ud over det hele!

    • Hej Tina, jeg har tilføjet “oste-finten” i opskriften, for den var rigtigt nok smuttet. Osten skal på inden sidste bagetid.

      Øv – at det løb ud, men… der er typisk tre årsager til at æggemassen kan finde på at løbe ud.

      1) Tærtebunden af kyllingefars er ikke tæt – måske den er blevet lidt for tynd.
      2) Siderne er ikke tilberedte nok, og er derfor bløde og vælter – nogle gange selvom stanniol-tricket er forsøgt. OBS. giv evt. tærten lidt mere eller støt kanten ekstra godt op.
      3) Der hældes for meget æggemasse i tærten (på trods af anbefalingen herom i opskriften). Æg fylder ofte lidt mere, når det tilberedes, hvorfor den ikke størknede masse kan flyde ud over kanten.

      Jeg håber ovenstående kaster lys over udfordringen, og så vil jeg sige dig tak fordi du følger med og lader dig inspirere.

      Mvh Johnny // LEVBEDRE.DK

  3. Hej Johnny.
    For det første, 1000 tak for nogle rigtige dejlige opskrifter og nemme. Det giver mig blod på at gå på kur ovenikøbet sammen med mand og søn.
    Mit spørgsmål er, hvordan laver du kyllingefarsen, den skal vel ikke lavens som en frikadellefars. Eller hvad gør jeg.
    Venlig hilsen Vibeke

    • Hej Vibeke,

      Velbekomme, super dejligt du/I følger med og lader jer inspirere af LEVBEDRE.DK

      Faktisk håndteres kyllingefarsen endnu nemmere, for du skal intet gøre ved den andet end at presse den ud i din tærteform i et tyndt lag – simpelt 😉

      Det tager en smule tid at gøre, og kræver lidt teknik, men kyllingetærten smager himmelsk og er en af mine personlige favoritter 😉

      PS kyllingefarsen behøver ikke krydring i sig selv, da den tager smag af tærtens øvrige ingredienser.

      Tak fordi du lader dig inspirere – skøn dag til dig og familien 😀

      MVH Johnny // LEVBEDRE.DK

  4. Jeg har lavet denne tærte,en til aftensmad og en til mandens madpakke . han skar den i 4 slicer og hver dag havde han et stykke med der lige blev varmet i frokoststuen. Han synes det smagte lige godt den førdte dag som den 4 dag. Vi synes begge den er lækker. Hilsner Berit og Kim

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her