
Hvad siger du til oksekødsfyldte peberfrugter?
Her får du den nemme, sunde og lækre opskrift på ovnbagte oksekødsfyldte peberfrugter med ost, dampede ærter og broccoli
Ovnbagte oksekødsfyldte peberfrugter med ost, dampede ærter og broccoli er genial som gæstemad. Byd på et virkeligt skønt, mættende og relativt nemt måltid at tilberede.
Langt størstedelen af opskriften kan fx forberedes om formiddagen, når du får gæster til mad om aftenen. Stil blot maden på køl, og giv de oksekødsfyldte peberfrugter en halv times tid i ovnen og varm grøntsagerne, inden serveringen for dine gæster.
Hvis der er noget jeg har lært (desværre af bitter erfaring), så er det at prioritere, at være nærværende og en god vært for mine gæster. I stedet for at fængsle mig selv i køkkenet med kompliceret og tidskrævende madlavning, når gæsterne er ankommet.
Tip! KEEP IT SIMPLE – I hvert fald i den del der foregår når gæsterne er ankommet 😉
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 4 store peberfrugter
- 500 gram hakket oksekød
- 100 gram revet ost fx cheddar, mozzarella eller parmesan
- 1 løg
- 2 fed hvidløg (kan udelades)
- 1 tsk peber
- 1 tsk salt
- Evt. ekstra krydderier efter eget valg
- 400 gram ærter
- 1 broccoli
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Rens og snit løg og hvidløg fint. Bland løg og hvidløg med det hakkede oksekød i en skål og krydr oksekødsblandingen med salt, peber osv.
- Rens og halver de store peberfrugter og stil dem på en bageplade. Fyld oksekødsblandingen i peberfrugterne, og fordel revet ost over hver af peberfrugterne.
- Stil herefter bagepladen med peberfrugterne i ovnen, og tilbered de oksekødsfyldte peberfrugter i 25-30 minutter i den forvarmede ovn.
- Rens og snit broccoli og læg broccolibuketterne i en gryde med 1-2 cm vand. Lad buketterne dampe i cirka 5-7 minutter.
- De frosne ærter dampes eller blancheres kortvarigt med kogende vand ad to til tre omgange.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –