Oksemørbrad med sprøde knoldsellerirøsti og frisk spinatsalat

Oksemørbrad med knoldsellerirøsti og frisk spinatsalat
Oksemørbrad med knoldsellerirøsti og frisk spinatsalat

Nyd den perfekte oksemørbrad

Prøv min sunde og lækre opskrift på mør oksemørbrad med sprøde knoldsellerirøsti og frisk spinatsalat » Perfekt opskrift på gæstemad

Når vi er samlet i familien, og snakken drejes ind på mad, så spørger mine piger ofte  familiens medlemmer: “Hvad er din livret?”. Når turen kommer til mig, beskriver jeg typisk en madopskrift som denne her.

Nyd gerne en af mine personlige opskrifter på livretter, som fungerer fantastisk som både gæste-, fest-, hygge- og weekendmad. 

Jeg har opdelt opskriften nedenfor i delelementer, så du får et overblik over opskriftens forskellige elementer. Det giver dig også mulighed for at håndplukke dele af opskriften, som du kan bruge i andre sammenhænge.

Endvidere har jeg tilføjet tilberedningsvejledning af oksemørbrad i både ovn, grill og sous vide, så alle kan være med.

SE OGSÅ: Genialt Trick: Sådan håndterer du et granatæble – uden svineri!

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Oksemørbrad med sprøde knoldsellerirøsti og frisk spinatsalat
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Oksemørbrad
  • 800-1000 gram oksemørbrad
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
  • 1 tsk salt
  • + evt. andre favoritkrydderier
  • 10 gram smør
Knoldsellerirøsti
  • ½ knoldselleri (omkring 500 gram)
  • 1 løg
  • 2-3 æg
  • 1 tsk havsalt eller almindeligt salt
  • 1 tsk friskkværnet peber
Sprød spinatsalat
  • 2 store håndfulde frisk spinat
  • ½ snittet agurk
  • 2 håndfulde halverede snacktomater
  • ½ dl granatæblekerner (kan undlades, hvis din kostretning fx LCHF/KETO ikke tillader det)
  • 1 lille strimlet gulerod
  • 2 spsk peanuts
Sådan gør du:
Sådan tilberedes oksemørbrad i ovn og i grill (indirekte varme)
  1. Tænd din ovn / grill på 180 grader.
  2. Puds oksemørbraden fri for sener, hinder mm. Bland krydderierne og masser krydderiblandingen (din dry rub) godt ind i oksemørbradens overflade (gerne døgnet før, men ikke et krav).
  3. Giv en stor pande høj varme og smelt smørret. Brun hurtigt oksemørbraden af hele vejen rundt, og læg herefter oksemørbraden over i et ildfast fad.
  4. Sæt dit ildfaste fad midt i ovnen eller tilbered oksemørbraden ved indirekte varme i din gril.
  5. Forvent at oksemørbraden skal have cirka 40-60 minutter både i ovnen og i grillen. Stegetiden afhænger naturligvis af størrelsen, hvorfor du med fordel kan anvende stegetermometer. Styr efter følgende: 54C rosa / 57C medium / 60C gennemstegt, hvorefter den er klar til servering.
Sådan tilberedes oksemørbrad i Sous Vide
  1. Opvarm din Sous Vide til henholdsvis 54 grader for rosa, 57 grader for medium eller 60 grader for at få oksemørbraden gennemstegt.
  2. Puds din oksemørbrad fri for sener, hinder mm., og masser krydderiblandingen (dry rubben) godt ind i oksemørbradens overflade (gerne døgnet før, men det er ikke et krav).
  3. Vakuumpak din marinerede oksemørbraden, hvorefter den tilberedes i sous vide i 4 timer.
  4. Giv en stor pande høj varme og smelt smørret. Brun hurtigt oksemørbraden af hele vejen rundt, inden den udskæres i tynde skiver og serveres med resten af tilbehøret.
Sådan tilbereder du knoldsellerirøsti
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft (det er nemmest, når kødet tilberedes på den temperatur).
  2. Skær den yderste skræl af knoldsellerien med en kniv. Grovdel knoldsellerien, så stykkerne kan komme ned i en foodprocessors rør til rivning. Skræl og grovdel også løget.
  3. Kør både knoldselleri og løg gennem din foodprocessors mellemste eller mindste rivejern. Alternativt kan knoldselleri og løg rives på et almindeligt rivejern, men det er hårdt arbejde.
  4. Find en stor skål, hvor i du blander din revne knoldselleri, løg med æg, salt og peber.
  5. Klargør en bageplade med bagepapir. Tag en håndfuld af blandingen, pres en del af den overskydende væde ud, og form (cirka 9) knoldselleri-rösti på bagepladen.
  6. Bag dine rösti i ovnen, i cirka 12 minutter, hvorefter de vendes med en spartel og bages i yderligere 12 minutter.
Sådan laves den friske spinatsalat
  1. Skyld den friske spinat, agurken, tomaterne. Snit agurken og tomaterne, skræl og strimmel guleroden med et juliennejern og bland det hele sammen. Top salaten af med granatæblekerner og peanuts inden servering.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

– Bon appétit –

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her