Røde spidskålswraps med cremet avocado-tunmousse og purløg

Røde spidskålswraps med cremet avocado-tunmousse og purløg
Røde spidskålswraps med cremet avocado-tunmousse og purløg

Har du smagt røde spidskålswraps?

Prøv min nemme, sunde og lækre opskrift på røde spidskålswraps med cremet avocado-tunmousse og purløg som en skøn frokost

Kender du det her: Når hverdagen bliver en kende for presset eller der opstår stressede perioder i livet, så skrider dine gode madvaner en smule? Vi har kun en opmærksomhed, og kapres den af livets modstand, forsvinder vores opmærksomhed andre steder.

Når vores fokus og opmærksomhed er kapret andetsteds, kan autopiloten have overtaget fx i forhold til madvanerne. Nemme, synlige og tilgængelige madvalg som junk, snacks og knap så smart madvalg bliver nemmere vores valg. 

Det er sjældent den bedste løsning, at vi i tidspressede perioder i livet, går på kompromis med vores gode vaner, men det er ofte virkeligheden. Ønsker du at præstere optimalt i gennem pressede perioder, skal krop og hjerne stadigvæk holdes godt ved lige.

Ved at være godt forberedt, inden du møder tidspressede dage og perioder i livet, kan du hjælpe dig selv. Du kan gøre sunde, bedre og støttende madvalg nemmere, synlige og mere tilgængelige for din autopilot, så det kræver minimalt af dit overskud.

SE OGSÅ: Sådan gør du det nemmere, at spise sunder i travle perioder.

 

3 strategier til sund kost og god energi i pressede perioder:

  • Forbered sunde livretter i perioder med overskud, og nyd dem i pressede perioder.
  • Sørg for at have nemme, sunde og hurtige opskrifter i ærmet som fx denne opskrift
  • Det er OK at hapse en hovsaløsning af og til, men kom tilbage på sporet igen. Ethvert måltid er en ny mulighed for at træffe bedre madvalg. Dagen er ikke ødelagt.

Find flere simple og sunde opskrifter i menupunktet MAX 15 MIN 

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Røde spidskålswraps med cremet avocado-tunmousse og purløg
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 1
 
Ingredienser:
  • 2 store røde spidskålsblade (almindelige spidskål kan fint anvendes)
  • 1 dåse / 140 gram drænet tun i vand (tun i olie kan anvendes, men indeholder flere kalorier)
  • 1 god dusk frisk purløg
  • 1 avocado (Mængden kan reduceres, hvis kalorierne ønskes reduceret)
  • 1-2 cocktailtomater
  • 3 spsk flødeost
  • 2 spsk mayonnaise (Udskift med flødeost for færre kalorier)
  • 2 tsk citronsaft
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
  1. Hæld den drænede tunen i en skål sammen med flødeost, en halv fintsnittet avocado, mayonnaise, snittet purløg, citronsaft, salt og peber.
  2. Bland alle ingredienserne godt sammen med gaffel. Alternativt kan ingredienserne blendes kort med en stavblender.
  3. Fyld spidskålsbladene med den cremede tunmousse, rul spidskålsbladene og server med en halv skiveskåret avocado og tomatbåde. Er spidskålsbladende for sprøde til at rulle, kan de kort blancheres med kogende vand.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LOW-CARB | KETOGENIC | LCHF

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her