Opskrift på omelet med spinat
Nem, sund og lækker opskrift på Skipper Skræk omelet med spinat, bacon, tomat, ost og basilikum
Denne lækre omeletopskrift er ikke kun Skipper Skræks favorit, den flår nemlig i den grad også i mine smagsløg. Jeg nyder at spise omelet, uanset om det er som morgenmad, middagsmad eller aftensmad.
For mig fungerer omelet altså bare godt som måltid i hele døgnet.
Når du har prøvet favoritopskriften, kan du jo selv gå på jagt, og se om du kan finde en opskrift der kan slå den. Omeletter kan selvsagt laves på tusindevis af måder, og der er helt sikkert skrevet den ene flotte kogebog efter den anden med lækre omeletopskrifter.
PRØV OGSÅ: Omelet med blandede frost grøntsager, sprød bacon og smeltet ost
Jeg vil ønske dig god jagt på lige netop din favoritomelet…
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”
- 4 æg
- 100 gram bacon i tern
- 25-50 gram revet ost fx mozzarellaost eller cheddarost
- 3-4 klumper hakket spinat (optøet fra frost evt. i mikroovn i 2 min)
- 1 dusk basilikum
- 1 tomat
- ½ tsk salt
- 2 knsp friskkværnet sort peber
- +evt. et strejf chili, hvis du elsker at få varmen indefra
- Grib en stor pande og steg baconternene sprøde ved høj varme.
- Mens baconen steges, anbringes de optøede spinatklumperne i en skål. Pres smeltevandet ud af spinaten med en ske, og hæld vandet væk.
- I skålen med spinat, tilføjer du æg, fintsnittet basilikum, salt, peber og evt. chili. Rør alle ingredienserne godt sammen med en gaffel.
- Tag den sprødstegte bacon af panden, og lad baconfedtet blive tilbage på panden.
- Hæld nu ægge-spinatblandingen oveni baconfedtet.
- Top omeletten af med revet ost, snittet tomat og sprød bacon, og tilbered omeletten under låg ved middel varme i cirka 4-5 minutter.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]