
1 – 2 Personer
Hands-on tid: 10min – Total tid: 15min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
Uden tvivl Skipper Skræks favoritomelet
Denne lækre omeletopskrift er ikke kun Skipper Skræks favorit, den flår nemlig i den grad også i mine smagsløg. Jeg nyder at spise omelet, uanset om det er som morgenmad, middagsmad eller aftensmad. For mig fungerer omelet godt hele døgnet 😛
Når du har prøvet favoritopskriften her, så kan du jo selv gå på jagt, og se om du kan finde en opskrift der kan slå den. Omeletter kan selvsagt laves på tusindevis af måder, og der er helt sikkert skrevet den ene flotte kogebog efter den anden med lækre omeletopskrifter.
Jeg vil ønske dig god jagt på lige netop din favoritomelet… Skulle du finde en opskrift, du mener er bedre end denne her, så smid endeligt opskriften nedenfor 😉
Hvem vil du prøve denne lækre opskrift af på?
» Del opskriften med dem nu, så de ved de, de bliver inviteret.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 4 æg
- 100 gram bacon i tern
- 25-50 gram revet ost fx mozzarellaost eller cheddarost
- 3-4 klumper hakket spinat (optøet fra frost evt. i mikroovn i 2 min)
- 1 dusk basilikum
- 1 tomat
- ½ tsk hav- eller stensalt
- 2 knsp friskkværnet sort peber
- +evt. et strejf chili, hvis du elsker at få varmen indefra
- Grib en stor pande og steg baconternene sprøde ved høj varme.
- Mens baconen steges, anbringes de optøede spinatklumperne i en skål. Pres smeltevandet ud af spinaten med en ske, og hæld vandet væk.
- I skålen med spinat, tilføjer du æg, fintsnittet basilikum, salt, peber og evt. chili. Rør alle ingredienserne godt sammen med en gaffel.
- Tag den sprødstegte bacon af panden, og lad baconfedtet blive tilbage på panden.
- Hæld nu ægge-spinatblandingen oveni baconfedtet.
- Top omeletten af med revet ost, snittet tomat og sprød bacon, og tilbered omeletten under låg ved middel varme i cirka 4-5 minutter.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –