Opskrift på de bedste steaks af okse
Nyd perfekte steaks med svampe, blomkål og broccoli med vejledning og stegetid på oksebøf i sous vide og på pande!
Ja, madopskriften på saftige steaks af okse tager udgangspunkt i Sous Vide tilberedning, men jeg giver altid en alternativ tilberedningsmetode. Det er jo ikke er alle, der har Sous Vide og vakuumpakker – og her på siden skal alle kunne være med.
Hvad er Sous Vide, og hvorfor er tilberedningsmetoden god?
Sous Vide betyder tilberedning i vakuum. Sous Vide foregår ved, at fx oksesteaks, som her i opskriften, vakuumpakkes og tilberedes i et vandbad med en konstant temperatur, som er tilpasset kødets ønskede slut-kernetemperatur.
Sous Vide omtales ofte som metoden, der gør amatører til mesterkokke. Sous Vide gør det da også nemt at sikre sig et lækkert og altid perfekt tilberedt.
I 2023 kan jeg fejre 10 års Sous Vide jubilæum
Jeg fik for noget tid siden et minde på Facebook, hvor jeg kunne konstatere, at jeg har anvendt Sous vide i min madlavning siden 15. Juni 2013. Det betyder med andre ord, at jeg i 2023 har 10 års jubilæum med at anvende restauranternes genistreg.
Sous Vide er en af mine bedste investeringer i køkken- og madtilberedningsudstyr nogensinde, og jeg kan varmt anbefale investering i Sous Vide.
Sous Vide metoden er blevet anvendt af restauranter i årevis. Det er ret tænkeligt, at hvis din steg, bøf, steak eller lignende, er super-mør og har præcis samme farve (rød eller rosa) fra kant til kant, så er Sous Vide anvendt som tilberedningsmetode.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 4 stk 150-200 grams Black Angus oksesteaks eller tilsvarende
- 1 stk broccoli
- 1 stk blomkål
- 500 gram champignoner
- 1 spsk smør til stegning af champignonerne
- Smør til persille-hvidløgssmør (kan udskiftes med fløde- eller friskost for færre kalorier)
- 1 god dusk frisk persille
- 2-4 store fed hvidløg
- ½ tsk sort peber
- ½ tsk salt
- Grib en stor pande, og lad en klat smør smelte på panden ved høj varme. Når smørret er smeltet, krydres dine oksesteaks og lægges ned i smørret.
- Giv oksesteaksene 1 minut på hver side ved høj varme. Skru ned for kogepladen, og giv dine oksesteaks 1 minut mere på hver side.
- Lad herefter dine saftige oksesteaks hvile i 5 minutter på et skærebræt.
- Tænd din Sous Vide på 54 grader (rød til rosa).
- Krydr dine oksesteaks og vakuumpak så de fire oksesteaks. Læg dem i Sous Vide i 2 timer.
- Efter 2 timer tages de fire oksesteaks op af din Sous Vide. Vakuumpakningen fjernes og de fire oksesteaks steges evt. lynhurtigt (max 15-20 sekunder) i en klat smeltet smør på en pande.
- Tag en passende mængde smør ud 15 minutter før, du vil lave persille-hvidløgssmørret.
- Rens og hak den friske persille fint og pres hvidløgene ned i den nu bløde smør. Tilføj gerne lidt hav- eller stensalt i smørret, bland ingredienserne godt rundt og frys smørret ned.
- Rens og skær buketter af blomkål og broccoli og læg buketterne i en gryde med 1-2 cm vand, og kog buketterne i cirka 8-10 minutter.
- Rens og steg champignonerne ved høj varme på en pande i smør. Anvend gerne panden, hvorpå du afslutningsvis stegte dine saftige oksesteaks.
- Anret de saftige oksesteaks med de smørstegte champignoner og de dampede blomkål- og broccolibuketter på en tallerken. Server anretningen med persille-hvidløgssmør.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]