FEDER FYLDTE CHOKOLADER?
Det afhænger af mængden og konteksten, du nyder fyldte chokolader i, og du kan sagtens tabe dig, mens du nyder dem
Illustrationens pointe er ikke, at det ene valg (fyldte chokolader) er bedre end det andet (pizza slices), men at give dig indsigt i, hvor hurtigt kalorierne løber op i energitætte madvalg.
Når vi tilvælger energitætte madvalg, får vi typisk meget lidt volumen og ringe mæthed for kalorierne. Derfor kan energitætte madvalg i høj grad udfordre vores vægtbalance, hvis vi nyder den type mad i for store mængder og for ofte.
SE OGSÅ: BEDST TIL VÆGTTAB: MØRK, LYS ELLER HVID CHOKOLADE?
VI NØJES JO SJÆLDENT MED ÉN
Hvis du, som de fleste, får eller køber fyldte chokolader i flotte gaveæsker af og til, så ved du at de smagfulde mundrette “chokoladehapsere” er perfekt designet til at blive spist i flertal. Hvilket ikke hjælper dig, hvis du ønsker vægttab og vægtbalance.
Hvis vi ønsker at holde bedre styr på vægten, kan vi dog gøre brug af nogle snedige tiltag, som kan hjælpe os ift. at reducere antallet og mængderne, mens vi stadig nyder fyldte chokolader.
De følgende adfærdsgreb, er naturligvis også hjælpsomme i forbindelse med alverdens andre snacks og fristelser. Snup dem, brug dem og høst gevinsterne i takt med, at du tager mere og mere situationskontrol.
Tag magten over din mad og spisning (tilbage), og få bedre styr på vægten.
SE OGSÅ: TAG SITUATIONSKONTROL OG UNDGÅ FLERE FIASKOER
ADFÆRDSDESIGN TIL SUNDERE SNACKING
- Tag aldrig hele æsken med ind foran fjernsynet, men udvælg nogle stykker.
- Gem de fyldte chokolader trælse, besværlige og “usynlige” steder, så de ikke frister.
- Får du gaveæsker, så overvej at videregive dem, så de ikke frister dig selv.
- Køb ikke fristelser, selvom de er på tilbud, for de bliver nemt dyre på vægten.
BONUS MINDSET TIP: Gør det meget klart overfor dig selv, hvorfor det er vigtigt for dig at stå fast ved at lære at nyde i små, sunde mængder. Hvorfor betyder det noget for dig gøre og handle anderledes.
Hvorfor er de sundhedsfremmende ændringer meningsfulde for dig? Det kan fx være du ønsker vægttab for at kunne passe din garderobe igen, reducere smerter, diabetes eller andre sygdomme relateret til overvægt osv.
Jeg har arbejdet med mange gennem årende, hvis meningsfulde “HVORFOR” bag at skabe livsstilsforandringer, var at kunne lege med børn og børnebørn, kunne tage trapperne og føle sig mere tilpas i og glad for deres krop.
Pointen er, at du i underbevidstheden skal være knivskarp på, hvorfor du ønsker at ændre adfærd, vaner og tendenser. Det vil hjælpe dig, når din hjernes kreative afdeling forsøger at forføre dig til mer- og overspisning, der modstrider dine reelle mål og værdier.
SE OGSÅ: FAMILIE, VENNER OG KOLLEGAER GØR DIG MÅSKE FEDERE
Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…
TAG MAGTEN OVER MADEN (TILBAGE) OG FÅ STYR PÅ VÆGTEN
[mailmunch-form id="617934"]